Emily Gantriis leverede endnu en gang topresultater.

Emily Gantriis leverede endnu en gang topresultater.

To gange sølv til Emily Gantriis

Kortbane-DM sikrede EM-billet til Helsinge-svømmeren

MEDALJER Emily Gantriis fra Helsinge Svømmeklub er klar til EM på kortbane i Skotland på distancerne 50 meter fri og 100 meter fri. Det skete ved DM på kortbane i Esbjerg, hvor hun hentede sølv i begge discipliner. Tiden på 50 meter var 24,75, og på 100 meter endte hun på 54,88. Derimod blev det kun til en niendeplads på Emilys sekundære distance, 200 meter fri.

Også Frederik Junker Neldeberg leverede et flot resultat, da han med tiden 2 minutter og 18 sekunder i 200 meter bryst satte ny personlig og klubrekord, hvilket rakte til en syvendeplads. Derudover satte han personlig rekord på 100 bryst og ny klubrekord samt personlig rekord på 50 bryst.

Mads Sten Petersen, Marcus Christiansen, Nicklas Andersen og Andreas Gram Peters markerede sig også med en del personlige rekorder for de flestes vedkommende, og dertil kommer, at Lukas Frederiksen ved junior-DM satte personlige rekorder på 200, 400 og 1500 meter fri. Specielt 1500 fri med tiden 17.00,2 lover godt og placerer ham i top 10 for drenge årgang 2004.

Den næste store opgave for Helsinge Svømmeklub bliver hold-DM i Nyborg 23.24. november.nici

Publiceret 24 November 2019 19:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.