Gymnastikken er reddet i Gilleleje. Pressefoto.

Gymnastikken er reddet i Gilleleje. Pressefoto.

Fremtiden sikret for gymnaster

Lukningstruet forening har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer, hvilket giver ny energi i ledelsen

Af
Niels Idskov

Fremtiden synes sikret for Gilleleje Gymnastikforening, der indtil for ganske nylig nærmest var lukningstruet. Det var afgørende, at få nye ansigter og dermed nye kræfter ind i bestyrelsen, og det lykkedes på generalforsamlingen forleden.

Ann Jans Rasmussen er glad og lettet over, at der nu kommer ro over klubben og ikke mindst, at der fortsat vil være tilbud til de især 200 børn, der går til gymnastik i klubben med de i alt ca. 260 medlemmer.

Der er nu otte medlemmer i bestyrelsen af Gilleleje Gymnastikforening, hvoraf fire er nye.

Og ved den næste generalforsamling i oktober 2020 vil der kun være to herfra, der er på valg. kontinuiteten vil være sikret.

"Vi søger tak for støtten og opbakningen, og ser frem til at der kommer ny energi ind i bestyrelse,", siger Ann Jans Rasmussen, der efter to år som formand fortsætter som næstformand et enkelt år. Ligesom den nye formand, Pernille Mogensen, har hun været med i klubarbejdet gennem mere end 20 år. Men halvdelen af bestyrelsen består nu af nye ansigter, i øvrigt alle kvinder.

Gilleleje Gymnastikforenings nye bestyrelse er klar til at trække i arbejdstøjet.

Gilleleje Gymnastikforenings nye bestyrelse er klar til at trække i arbejdstøjet.

Det har været det daglige ledelsesarbejde med en masse bureaukrati omkring persondatalov osv, der har drænet især de bestyrelsesmedlemmer, der har været med længst.

Men nu vil der altså fortsat være gymnastik på programmet i foreningen, der blev dannet som Gilleleje Gymnastikforening i 1973, efter indtil da at have været en del af Gilleleje Boldklub. Der er fortsat masser af tilbud med instruktør på i gymnastiksalen på Gildbjergskolen Parkvej. Senest var der arrangementet med overnatning og gymnastik for 37 børn.

Publiceret 13 November 2019 11:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.