Tenna Nørgaard Landsberg og Thomas Greve Jensen på podiet. Privatfoto

Tenna Nørgaard Landsberg og Thomas Greve Jensen på podiet. Privatfoto

Orienterings-guldet røg hjem til Tisvilde

Agnes Nørgaard Kracht vandt danmarksmesterskabet på mellemdistance i orienteringsløb

Der var intet mindre end guld med hjem, da Tisvilde Hegn Orienteringsklub forleden var til danmarksmesterskabet i orienteringsløb på mellemdistancen. Agnes Nørgaard Kracht fra klubben løb på imponerende vis fra alle konkurrenterne og sikrede sig danmarksmesterskabet, skriver klubben i en pressemeddelelse.

"Agnes havde et godt løb rundt på den 3,4 km lange bane og med kun et par mindre fejl sikrede hun sig sejren, 10 sekunder hurtigere end nummer to. Med sin guldmedalje tager Agnes maksimumpoint med på den danske rangliste, hvor hun rykker op som nummer to bag klubkammeraten, Ida Øbro, der på dagen løb sig til en flot femte plads og fortsat fører ranglisten," lyder det i pressemeddelelsen.

Agnes Nørgaard Kracht vandt guld. Privatfoto

Agnes Nørgaard Kracht vandt guld. Privatfoto

"Der var også guld til Tisvilde Hegn i klassen for henholdsvis herrer og damer på 45 år og derover. Hos kvinderne var det Tenna Nørgaard Landsberg, der gennemførte banen i hurtigste tid, mens Thomas Greve Jensen tog guldet hos herrerne. I H65 vandt Keld Johnsen sølv.

Senere samme dag blev stafetten Midgårdsormen afholdt i Uhrehøje-Myhrhøj. Her skulle hold med i alt 10 løbere dyste mod hinanden. De to første ture foregik i mørke lørdag aften. Her skabte Tisvilde Hegns landsholdsløbere Emil Øbro og Bjørn Cederberg et hul på over 5 minutter, som forfølgerne aldrig formåede at lukkede. Resten af turene foregik søndag i dagslys. Da Lasse Falck Weber blev sendt ud på sidsteturen, var spændingen for længst forsvundet, og Lasse kunne løbe holdet i mål til en suveræn førsteplads, over 10 minutter foran nummer 2. Dermed viste Tisvilde Hegn Orienteringsklub endnu engang, at klubben er med helt i top, både når det gælder individuelle præstationer og samlet holdindsats," skriver klubben om stævnet i himmerlandske Rold Skov.

Det blev også til sejr i

Det blev også til sejr i "Midgårdsormen". Privatfoto

Publiceret 02 October 2019 10:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.