Nordsjælland Håndbold mangler driftkapital for at kunne gennemføre 2017/18-sæsonen. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Nordsjælland Håndbold mangler driftkapital for at kunne gennemføre 2017/18-sæsonen. Arkivfoto: Jan F. Stephan

Nordsjælland Håndbold i pengenød:

Mangler kapital for at gennemføre sæsonen

Vi skal finde penge nu, skriver formand

Af
Jens Berg Thomsen

“Tiden er knap.”
Ordene stammer fra Nordsjællands Håndbolds formand Jørgen Simonsen i den nytårshilsen, som klubben har sendt ud. Klubben mangler penge til at gennemføre sæsonen i landets bedste række, lyder det, og derfor har klubben indkaldt til stormøde om fremtiden den 10. januar i Frederiksborgcentret i Hillerød.
“Er Nordsjælland Håndbold vigtig for dig, for os alle og vores virksomhed. Det er det spørgsmål, du skal tænke over. Betyder det noget, at Nordsjælland profileres og synliggøres i TV2 og medierne?” spørger formand Jørgen Simonsen.
“Vi mangler en eller flre større sponsorer/partnere og skal finde penge nu. Ellers kan vi ikke fortsætte og må lukke ned - senest ved afslutningen af sæsonen,” skriver han.
Kort før jul meddelte Nordsjælland Håndbolds direktør Lars Gjøls-Andersen, at han stoppede i klubben. Han fortalte dengang, at der "var en stram økonomi i klubben, der gør det svært at sætte nyt i søen lige nu."
Ugeposten har endnu ikke kunnet træffe Jørgen Simonsen for en kommentar.

Publiceret 03 January 2018 11:15

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.