Se de fantastiske billeder: NU er julen landet!

Juletræerne blev tændt i weekenden

Af
Lars Christiansen (foto)

juletræ Sikken voldsom trængsel og alarm. Masser af børn og voksne var mødt op i weekenden for at hilse på julemanden og danse om de tændte juletræer.

I Gilleleje sejlede julemanden ind i havnen, og derefter blev han med ponyer og nissebørn ført op til torvet, hvor juletræet ventede på at blive tændt. Først holdt borgmester Anders Gerner Frost en tale, og så var der dans og sang om det tændte træ.

I Helsinge startede julespasen i Helsinge Kirke, hvor den tossede engel (AKA sognepræst Helena Hauge) kyssede julemanden, og derefter var der julefest på torvet. Udvalgsformand Pernille Søndergaard ønskede glædelig jul, før træet blev tændt. Også i Vejby og Græsted var der juletræstænding i weekenden.

Se billeder fra juletræstænding herunder

CJ

Publiceret 03 December 2019 14:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.