'Når vi er blevet enige om at bruge en model, kan det være svært at knipse med fingrene og så lave modellen om', siger Anders Gerner Frost om, hvorfor underskuddet på SP-rammen er blevet så stort. Foto: Lars Christiansen.

'Når vi er blevet enige om at bruge en model, kan det være svært at knipse med fingrene og så lave modellen om', siger Anders Gerner Frost om, hvorfor underskuddet på SP-rammen er blevet så stort. Foto: Lars Christiansen.

Borgmester om kritik:'Vi er nødt til at se på, hvordan vi får bedre styring'

'Jeg er ikke overrasket. Men det er bekymrende, at beløbet er så stort', siger borgmester Anders Gerner Frost om skoleunderskud. Han har nu indkaldt til et akut møde

Af
Jeppe Helkov

Svar på tiltale "Jeg har gennem længere tid hørt om de her udfordringer. Særligt at SP-arket, deres styringsark, ikke har været godt nok. Det har været en stor bekymring."

Sådan siger borgmester Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov) nu, efter at to skolebestyrelsesformænd står frem i Ugeposten og fortæller om en 'fuldstændig udfordrende styring på rådhuset'.

Og de forestående skolebesparelser gør nu, at Anders Gerner Frost indkalder til et ekstraordinært møde i økonomiudvalget.

"Jeg indkalder til et ekstraordinært møde, hvor de får en briefing om sagen. Dels fordi der er politisk enighed i, at vi skal finde ud af, hvad der er op og ned i den bagudrettede proces, dels fordi vi er nødt til at se på, hvordan vi får bedre styring af området i fremtiden," siger han.

Anders Gerner Frost afviser dog samtidig Gilbjergskolens ønske om en ekstern revision, der skal undersøge, om alt på rådhuset er gået rigtigt til.

"Alle har italesat, at systemet ikke har været styrbart. Det hører jeg vores afgående skoledirektør, vores velfærdsdirektør og vores kommunaldirektør sige. Det er vi enige om. Det, der er grund til at undersøge, er, hvorfor det er gået så galt – og hvorfor beløbet på det specialiserede område er blevet så stort."

Hvis den afgående skolechef, kommunaldirektøren og velfærdsdirektøren har været bevidst om problemerne, hvorfor har I så ikke grebet ind tidligere?

"Jeg har fået det svar, at man har været opmærksom på, at det ikke var styrbart nok, og at det skulle laves om fremadrettet. Men når vi er blevet enige om at bruge en model, kan det være svært at knipse med fingrene og så lave modellen om. Når merforbruget er så stort, og der ikke er orienteret fuldstændig klart om det, er det, fordi der ikke har været et ordentligt overblik. Det er selvfølgelig ikke godt nok."

Hvem bærer ansvaret for, at der ikke er orienteret fuldstændig klart?

"Det er fleres ansvar. Grundlæggende er alting en borgmesters ansvar. Men jeg har som sagt handlet på det ved at sige, at jeg har hørt bekymringerne – og jeg har fået at vide, at der vil blive gjort noget ved det fremadrettet. Det er forvaltningens ansvar, at det bliver gjort det nu."

Hvor lang tid har du vidst, at underskuddet ville blive så stort?

"Det har jeg kun vidst i ganske kort tid. Jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke er helt klar på, hvad der præcis står i budgetopfølgningen. Men der har været en generel bekymring her også."

I har netop lige forhandlet budget. Hvordan har du det med, at du først efterfølgende får at vide, at der ligger et stort underskud her?

"Det passer meget godt ind i, hvad skolelederne har sagt med, at økonomien ikke har været styrbar nok. Det, samtidig med at der har været et stigende pres på det specialiserede børneområdet, har givet de her udfordringer."

For få uger siden sagde du her i Ugeposten, at der ikke skal spares på børneområdet. Holder du fast i den udlægning?

"Det er sådan set fuldstændig korrekt. Vi sparer ikke på rammen på børneområdet. Faktisk har vi de seneste 10 år brugt flere penge på færre børn, fordi vi har oplevet faldende børnetal, mens vi ikke har formået at bringe vores udgifter tilsvarende ned."

"Men når det er sagt, klinger det selvfølgelig noget hult, at en borgmester siger netop det, når der er et merforbrug på det specialiserede børneområde, der så vil ramme almenområdet. Så vil der sidde nogle skoler og tænke, at jeg er helt på månen. Men det er i sidste ende et spørgsmål om ord."

"Derfor siger jeg, at vi skal sætte os ned og kigge på skolernes bekymringer her og nu. Men også fremadrettet. Det skal løses."

Er det en mulighed at tilføre flere midler?

"Det kan jeg ikke tage stilling til nu. Nu ser hele økonomiudvalget på sagen. Så må vi se, hvordan økonomien hænger sammen – og hvilke penge der er i kassen," slutter han.

Publiceret 03 December 2019 09:50

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.