Det er gratis at deltage i julefesten i sognegården i Helsinge.

Det er gratis at deltage i julefesten i sognegården i Helsinge. Foto: Adobe Stock

Gratis juleaften i Helsinge

Ugepostens julemagasin, som kan afhentes gratis i butikkerne i Helsinge, bringer en artikel om årets juleaftensarrangement for børn og voksne i Helsinge.

Der har dog sneget sig et par misforståelser ind. Derfor skal vi understrege, at det er ganske gratis at deltage i julefesten, som finder sted den 24. december fra klokken 17.30 i sognegården ved Helsinge Kirke.

Der er traditionel julemad, flot pyntet juletræ, gaver til børnene og masser af juleglæde, lover de frivillige arrangører.

Tilmelding kan ske senest den 20. december i Frivilligcenter Helsinge, via mail til julegruppenhelsinge@gmail.com, på telefon 23 32 14 16 eller på facebook.

CJ

Publiceret 28 November 2019 12:30

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.