12.000 kubikmeter sand skal pumpes op på stranden.

12.000 kubikmeter sand skal pumpes op på stranden.

Sandfodringen er lige på trapperne

I løbet af kort tid bliver der pumpet store mængder sand ind på kysten

12.000 kubikmeter sand vil inden for de kommende uger blive pumpet fra et eller flere skibe via et langt rør ind på stranden ved Heatherhill.

Sikringen af den 360 meter lange strand ved Heatherhill er gået hen og blevet lidt af et foregangsprojekt i det store projekt Nordkystens Fremtid, som er et stort kystsikringsprojekt, der handler om at ruste hele nordkysten til fremtidens udfordringer.

Skræntfodssikringen blev færdig for nylig, og nu kommer turen så til sandfodring.

Skræntfodssikringen blev færdig for nylig, og nu kommer turen så til sandfodring.

Mange kigger efter sigende mod Heatherhill for inspiration, og nu er kystsikringsprojektet ved stranden nær Rågeleje så nået til det tredje og sidste etape: Sandfodringen.

Arbejdet ved Heatherhill handler om at sikre den populære strand og forhindre skrænterne i at erodere. Første etape skete for tre år siden, da bølgebryderne blev sat op, mens anden etape, skræntfodssikringen, blev færdig for nylig.

Nu er der gjort klar til sidste etape, og selvom der endnu ikke er kommet en konkret dato på for sandfodringen, skulle det ske inden for kommende uger.

BGJ

Publiceret 21 November 2019 14:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.