Modelfoto

Modelfoto

Ambulance opdager forulykket bilist i hæk ved tilfælde

Af
Jeppe Helkov

En ambulance kom fredag aften kl. 23.02 kørende på Nakkehoved Strandvej i Gilleleje. Inde i vejsiden opdagede de en væltet bil, der var røget gennem en hæk og lå et godt stykke inde i en privat have.

Da ambulanceredderne gik hen til bilen, viste det sig, at føreren stadig lå i bilen, og at han var svært tilskadekommen. Derfor handlede de to reddere hurtigt og bragte føreren til hospitalet.

"Ambulancefolkene valgte at køre manden direkte til Rigshospitalet, da han var kommet alvorligt til skade. Manden er dog ude for livsfare," siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til TV2.

Ingen andre bilister var involveret i ulykken, og politiet mistænker derfor, at føreren af den forulykkede bil var påvirket af spiritus.

"Vi kender endnu ikke mandens promille. Vi skal først have taget en blodprøve. Men vi forventer, at han blive vil sigtet for spirituskørsel," siger vagtchefen til TV2.

Publiceret 09 November 2019 09:02