Erik B. Jensen sidder klar ved flyglet søndag 10. november. Pressefoto

Erik B. Jensen sidder klar ved flyglet søndag 10. november. Pressefoto

Syng sammen med Højskolesangbogen

sang Erik B. Jensen sidder klar ved flyglet søndag 10. november kl. 15-17, når 14. sæson med populære syng-sammen-søndage i BLIK- Græsted Bibliotek starter op.

I årenes løb har der været mange forskellige temaer, fra alverdens folkemusik til operetter og Kim Larsen. Denne søndag tages Højskolesangbogen frem, og Erik B. Jensen glæder sig til at spille for på BLIKs fine gamle Steinway flygel.

Erik B. Jensen, som er tidligere skoleleder, har altid spillet musik. Han er mest kendt som musiker i København, hvor han tidligere har boet. Nu bor han i Gilleleje, og mange nyder godt af hans gode ideer og engagement i forskellige foreninger. Mest er han nok kendt for syng-sammen-maraton i Kulturhavnen i Gilleje, som han laver i samarbejde med Erling Bevensee.

Erik B. Jensen har udvalgt nogle af de sange, der skal synges denne søndag, men der er også plads i programmet til ønsker fra deltagerne.

Kaffe kan købes i pausen. Det er gratis, og der er ingen tilmelding.

Arrangør: BLIK-Græsted Bibliotek og BLIKs Venner. gs

Publiceret 04 November 2019 16:00