Spil bingo - og støt en god sag

arrangement SOS Børnebyernes Lokalgruppe i Gribskov står klar med spilleplader og flotte gevinster til de bingo-glade torsdag 24. oktober kl 14 i kantinen på Gribskolen, Græsted Stationsvej 10, Græsted.

Overskuddet fra arrangementet gå ubeskåret til SOS Børnebyernes arbejde med at hjælpe udsatte børn til et bedre liv, og lokalgruppen håber, at både garvede bingospillere og nybegyndere har lyst til at være med og støtte den gode sag.

Prisen er 25 kroner for fem spil, og der kan købes kaffe og kage samt lodder.

Takket være stor velvilje fra byens butikker er der flotte gevinster lige som kaffe og kage er sponsoreret, oplyser arrangørerne.

jesl

Publiceret 20 October 2019 11:30