Der er ikke udlagt områder til egentlig industri, men derfor kan man godt være en god erhvervskommune, mener udvalgsformand Pernille Søndergaard, Gribskov Kommune. Privatfoto

Der er ikke udlagt områder til egentlig industri, men derfor kan man godt være en god erhvervskommune, mener udvalgsformand Pernille Søndergaard, Gribskov Kommune. Privatfoto

Gribskov skal ikke være industrikommune

Gribskov Kommune har masser at tilbyde interesserede børnefamilier i form af skøn natur og strand. Men kan man så samtidig være en kommune, der satser på at tiltrække virksomheder? Ja, mener udvalgsformand Pernille Søndergaard

Af
Af Finn Bald

Gribskov Kommune endte, som Ugeposten tidligere har skrevet, på tredjesidstepladsen i Dansk Industris årlige temperaturmåling af kommunernes erhvervsklima. Gribskov får som nummer nr. 91 ud af 93 deltagende kommuner følgeskab i den kolde ende af skalaen af nabokommunerne Halsnæs som nr. 93 og Helsingør som nr. 85.

De tre kommuner har ikke på noget tidspunkt toppet undersøgelsen, som er lavet siden 2010. Man kan stille spørgsmålet, om ikke Gribskov bør tage konsekvensen af resultatet og alene koncentrere sig om at være en attraktiv bosætningskommune, som lokker børnefamilier til med en fantastisk kyst og en skøn natur i baghaven – fremfor at bruge krudt på at blive kendt som erhvervsvenlig kommune.

Pernille Søndergaard (G), der formand for Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune, mener ikke, at valget er helt så enkelt.

“Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi skal både være en erhvervskommune med de rigtige erhverv og samtidig tiltrække familier med vores fantastiske natur og kyster,” siger hun.

Foto: Hans Søndergård / Dansk Indistri

Foto: Hans Søndergård / Dansk Indistri

Underdirektør Hanne Schou fra Dansk Industri ser gerne, at kommuner som eksempelvis Gribskov fokuserer mere på virksomhederne. Kommunerne retter typisk opmærksomheden mod emner som f.eks. børn, unge og ældre – og glemmer lidt virksomhederne.

“Man skal kæmpe lidt mere for opmærksomheden, når man er virksomhed i en kommune,” siger hun. Men fordi virksomhederne i sidste ende leverer indtægter til kommunen, er det vigtigt at holde gryden i kog og tiltrække nye til området.

“Vi har en udfordring i hovedstadsområdet, fordi det er et pendlingsområde. Der er hovedstadskommuner, som nedprioriterer virksomhederne og tænker, at vi skal bare være en attraktiv bosætningskommune, for det er det, man kan se i kommunekassen i første omgang. Men der skal jo stadig være arbejdspladser til de mennesker, som bor i hovedstadskommunerne, og det kan ikke altid være nabokommunen, der skal tage sig af det,” siger hun.

Pernille Søndergaard er enig med Hanne Schou i, at der skal være virksomheder.

“Men hvis du spørger, om vi skal være kendt som industrikommune, er svaret klart nej. Det er ikke det, vi har udlagt områder til, og vi har ikke egnede områder,” siger hun.

Det er Staten, som i sidste ende bestemmer, hvad der kan udlægges af områder, og der er kun få steder tilbage, hvor der er plads til fabrikker med behov for en særlig miljøplan, oplyser hun.

Et eksempel på en kommune, som både har fokus på eksisterende virksomheder og sørger for at få nye, er undersøgelsens nr. 1. Ikast-Brande, som i 90’erne blødte tekstilvirksomheder, men sørgede for, at hullerne blev fyldt ud med nye typer virksomheder.

“De skulle genopfinde sig selv som erhvervskommune,” siger Hanne Schou, der fortæller, at der faktisk er hovedstadskommuner, som i undersøgelsen klarer sig godt, f.eks. Vallensbæk, som blev nr. 15 og Høje-Taastrup som nr. 19.

Et weekendmål

Pernille Søndergaard er ikke bekymret over, at lokalbefolkningen eksempelvis har deres job i København. Københavnerne kommer også og besøger os, fortæller hun.

“Storbyer har altid et sted, hvor man kan tage hen i weekenderne. New York har the Hamptons, og skruer vi den helt op, er dette jo, hvad vi er i forhold til København. Vi har et sommerhusområde, hvor man også kan kan pendle til sit arbejde i København,” siger Pernille Søndergaard.

Publiceret 20 October 2019 07:00