Spis og hør om den lokale pilgrims-rute

Fritid Kom og hør initiativtager Rigmor Westh Baagøe fortælle om, hvordan hele ideen med at lave en 80 kilometer lang pilgrimsrute gennem Nordsjælland opstod. Hun vil fortælle om nogle af de mange spændende elementer, som dukker op, når man i et mangfoldigt samarbejde med myndigheder, foreninger, frivillige og lokalt erhvervsliv gerne vil skabe en vandrerute fra bunden.

Pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen bygger på den kulturrigdom og smukke natur, der er i Nordsjælland, og har sammenhængskraften og livet, i og mellem landsbyerne, som sit stærke DNA, skriver ”Foreningen Rågeleje Strand” i en pressemeddelelse.

Det er ”Foreningen Rågeleje Strand”, der står bag arrangementet, som løber af stablen fredag 25. oktober klokken 18.30 på restaurant ”Søstjernen” i Rågeleje. Aftenen starter med fællesspisning.

Tilmelding til arrangementet på raagelejestrand@gmail.com eller på telefon 21275413.

Publiceret 17 October 2019 14:00