Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er meget tilfreds med ministernes melding. Pressefoto

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er meget tilfreds med ministernes melding. Pressefoto

Jubel i Gribskov over sløjfede LAG-besparelser

Nu er der ekstra millioner til bæredygtig udvikling i landdistrikterne

udvikling I 2016 beskar den tidligere Venstre-regering midlerne til de lokale aktionsgrupper fra 90 mio. kr. til 63 mio. kr. årligt.

Nu ruller erhvervsminister Simon Kollerup besparelserne tilbage og øremærker de ekstra 30 mio. kr. i 2020 til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Det vækker blandt andet jubel i Gribskov.

"Regeringen har lyttet til os. Det er kun en uge siden at vi skrev til ministeren - og mindede om valgløfterne, nemlig at den urimelige besparelse, som den tidligere regering gennemførte på 30 procent af LAG-ordningen i 2017, ville blive rullet tilbage. Og nu er det sket. Sådan. LAG er en vigtig medspiller i udvikling af landdistrikterne," udtaler formand for LAG Halsnæs-Gribskov Peter Plant i en pressemeddelelse.

Det fremgik ellers ikke umiddelbart af regeringens finanslovsudspil, og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er "ovenud tilfreds" med erhvervsministernes melding, hvor regeringen efter hans vurdering er godt på vej til at sikre et stabilt grundlag for et af landdistrikternes vigtigste udviklingsredskaber.

jesl

Publiceret 17 October 2019 11:30