Bilist i dobbelt forseelse

En 71-årig mandlig bilist fra Helsinge blev tirsdag klokken 11.40 standset og kontrolleret på Ny Mårumvej. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi, at mandens førerret var administrativt inddraget, ligesom han også formåede at blæse alkometeret op over det tilladte.

Da det samtidig var tredje gang på under tre år, at manden blev taget for lignende forhold, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Publiceret 16 October 2019 11:15