Karsten Längerich, borgmester Allerød Kommune, John Schmidt Andersen, borgmester Frederikssund Kommune, Nick Hækkerup, justitsminister, Anders Gerner Frost, borgmester Gribskov Kommune, Henrik Møller, Folketingsmedlem, Ole Bondo Christensen, borgmester Furesø Kommune, Steffen Jensen, borgmester Halsnæs Kommune, Birgitte Bergmann, folketingsmedlem, Hans Andersen, folketingsmeldem, Mette Thiesen, folketingsmedlem, Karsten Søndergaard, borgmester Egedal Kommune, Martin Lidegaard, folketingsmedlem, Kirsten Jensen – borgmester Hillerød Kommune, Morten Messerschmidt, folketingsmedlem, Susanne Kristensen, medlem af regionsrådet. Privatfoto

Trafiknetværk holdt møde på Christiansborg

"Vigtigt at stå sammen," lyder det fra trafiknetværk

Af
Jens Berg Thomsen

transport Seks nordsjællandske borgmestre, heriblandt Gribskovs Anders Gerner Frost (NG), var forleden til møde på Christiansborg i "Det nordsjællandske Trafiknetværk". Mødet var endnu et i rækken og var aktuelt, fordi den nye regering med egne ord nu er begyndt med "et blankt stykke papir" i stedet for den tidligere regerings infrastrukturplan, der blandt andet indeholdt en forlængelse af Hillerødmotorvejen til Hillerød.

"Alle projekterne er vigtige for Nordsjælland, men især forlængelsen af Hillerødmotorvejen vil betyde meget for Gribskov Kommune. Vi er en af flere store pendlerkommuner i Nordsjælland, og sparede minutter til og fra arbejde vil gøre en stor forskel for vores borgere i hverdagen, ligesom erhvervslivet også vil få et boost," siger Anders Gerner Frost i en pressemeddelelse.

"Det er kun med en fælles nordsjællandsk front, at det kan lykkes at få den hårdt tiltrængte forlængelse af motorvejen i hus, og fokus på behovet skal øges, nu hvor der er kommet ny regering til," lyder det i samme pressemeddelelse.

Folketingsmedlem Hans Andersen (V) fortæller til Ugeposten, at netværket vil få sat et møde med transportminister Benny Engelbrecht (S) i stand inden jul.

Publiceret 09 October 2019 10:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.