Frederiksborg Gymnasium var også med på messen for at fortælle de unge om mulighederne. Foto: Erling Madsen

Frederiksborg Gymnasium var også med på messen for at fortælle de unge om mulighederne. Foto: Erling Madsen

Elever lærte om uddannelse

Gribskov var med, da der forleden var stor uddannelsesmesse i Frederiksborgcentret i Hillerød. Både Gribskov Gymnasium og Gribskov Efterskole havde sendt elever med, og samlet var der mere end 8.000 elever med til messen.

På efterskolen skal eleverne fra 8.klasse den 1. december foretage et foreløbigt valg af uddannelse, og derfor er det vigtigt at være på forkant med, hvad der er at finde i uddannelsesjunglen, fortæller Frederiksborgcentret i en pressemeddelelse.

Eleverne på Gribskov Efterskole var med på messen i Hillerød. Foto: Erling Madsen

Eleverne på Gribskov Efterskole var med på messen i Hillerød. Foto: Erling Madsen

Også gymnasiet var med på messen for at gøre lidt reklame for sig selv.

"Vi får mulighed for at snakke med elever og forældre fra lokalområdet: De får en snak om gymnasiet, en folder i hånden og inviteres til vores orienteringsaften 20. januar," fortæller uddannelsesleder Thomas Krumholt fra Gribskov Gymnasium i pressemeddelelsen.

jbt

Publiceret 09 October 2019 11:30