”Hvis du vil se en bestemt stjernehob, planet, tåge eller et andet objekt skal du bare sige til,” siger Michael Quaade, der er bestyrelsesformand for Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde. Teleskopets indbyggede databaser indeholder positioner for over 140.000 objekter.

”Hvis du vil se en bestemt stjernehob, planet, tåge eller et andet objekt skal du bare sige til,” siger Michael Quaade, der er bestyrelsesformand for Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde. Teleskopets indbyggede databaser indeholder positioner for over 140.000 objekter.

Astronomen, der blev stjerne for en dag

Fra sit observatorium i Tisvilde var Palle Wieth-Knudsen med til at sikre, at Apollo 11-landingen på månen ikke blev en forbier

Af
Flemming Saugmann og Lars Christiansen (foto)

himmelflugt Selv om astronomen Palle Wieth-Knudsen kun brugte sit observatorium på Margot Nyholmsvej til privat brug, måtte han den 21. juli 1969 alligevel gå rundt og føle sig som "astronomen, der blev stjerne for en dag" - nemlig den dag, da Apollo 11 landede på månen.

”For det var blandt andet hans målinger af månens nøjagtige position på himlen, der var var med til sikre, at Neil Armstrong kunne sætte sin fod på månen,” fortæller Michael Quaade.

I hele 10-året op til månelandingen havde Wieth-Knudsen nemlig lavet utallige målinger af, hvor månen præcist befandt sig i forhold til stjernerne.

”Og det så præcist at NASA i forbindelse med opsendelsen henvendte sig til ham for at kende månens position på det fastsatte landingstidspunkt," siger Michael Quaade, der glæder sig til at dele de utallige historier, han også har om alt fra himlens stjernebilleder til de milliarder af stjerner og planeter, universet er beboet af.

I observatoriets have er også opstillet en kæmpe parabol, som primært er til at opfange kortbølger ude fra rummet.

I observatoriets have er også opstillet en kæmpe parabol, som primært er til at opfange kortbølger ude fra rummet.

Men lad os gå 50 år frem i tiden, selv om det knap nok lader sig måle med universets stopur. For har man vejret med sig, burde man kunne observere stjernerne over Danmark ca. 40 nætter om året. Men tager man til det østlige Møn og oplever mørket her, kan man se flere stjerner end noget andet sted i Danmark. Det er vigtigt for vores fascination og forståelse af universet, vores størrelse og placering. Hele vores eksistens bliver sat i ramme, når man oplever at blive omsluttet af universet uforstyrret af gadelamper, der drukner universets endelige stjernestrøm i det kunstige lyshav fra elektriske pærer.

Og er du lokal, er du endnu mere forgyldt, hvis ikke der også er ”måneskin om natten”. For netop på Margot Nyholmsvej i Tisvilde ligger et observatorium med et 40 cm teleskop, som holder åbent to lørdage om måneden, hvor du kan blive dus med næsten hele universets stjernehimmel, guidet rundt af en stjerneægte astronom, Michael Quaade.

”Ja, er det skyfrit, mørkt og månen højst en smal banan, så er der fri adgang til universet,” fortæller Michael Quaade, der er bestyrelsesformand for Wieth-Knudsen Observatoriet.

Og som nabo til observatoriet er han altid klar til at invitere på en tur op i himlen.

Observatoriet kunne 4. juli fejre 60-års jubilæum, og blandt gratulanterne var også observatoriet i Brorfelde, der skrev: ”Tillykke med jubilæet. Tak fordi I viser Danmark vejen til stjernerne.”

Forærede det væk

Takken for observatoriet kan dog føres helt tilbage til astronomen dr. N.P. Wieth-Knudsen, som i 1959 byggede det på sin sommerhusgrund og brugte det helt frem til sin død i 1993. Og seks år senere skænkede With-Knudsens enke, Inger Wieth-Knudsen, det til Astronomisk Selskab under forudsætning af, at det skulle være åbent for offentligheden. Og penge til driften havde hun endda også sat af i en fond, så adgangen til observatoriet blev gratis, ligesom Gribskov kommune har bidraget, så skolebørnene kan få udvidet deres horisonter.

Og her kommer astronom Michael Quaade ind. For han var allerede dengang formand for selskabet og blev så forelsket i genvejen til stjernerne, at han endte med at købe nabohuset, da det blev til salg. Og lige siden har den tidligere gymnasielærer fra Rødovre Gymnasium været en populær og alvidende vært for de mange besøgende på observatoriet, som du kvit og frit kan besøge den anden og sidste lørdag efter mørkets frembrud, hvis ellers skyerne på himlen er trukket fra.

Fortæl hvad du vil se

Er forholdene optimale, giver den mørke himmel og den store kikkert en god gengivelse, selv af lyssvage objekter. Ja, på en god aften kan også uerfarne kikkertbrugere få øje på fx spiralarmene i Messier 51 galaksen,” fortæller Michael Quaade.

”Og så kan vi naturligvis også vise objekter på opfordring fra gæsterne. Hvis du vil se en bestemt stjernehob, planet, tåge eller et andet objekt, skal du bare sige til. For teleskopets indbyggede databaser indeholder positioner for over 140.000 objekter, så vi har nok fået det meste med.”

”Antallet af stjernekiggere varierer, men ligger normalt fra 30-50 personer, ligesom de lokale skoler er flittige gæster”, fortæller Michael Quaade.

Som nabo til huset er han dog altid klar til en ”Stjernetur”, hvis grupper eller firmaer vil en tur ud i rummet.

”De kan bare gå ind på observatoriets hjemmeside owk.dk og tjekke vejrudsigten, eller slå på tråden, 40323553, og lave en aftale med mig.”

Publiceret 14 September 2019 10:00