Det var denne skypumpe, der ramte havet ud for Gilleleje sidste onsdag. Foto: Kenneth Schou Svendsen

Det var denne skypumpe, der ramte havet ud for Gilleleje sidste onsdag. Foto: Kenneth Schou Svendsen

Skypumpe ramte Gribskov

Vejrfænomen Man behøvede ikke spærre øjnene op på vid gab torsdag eftermiddag, for at få øje på en drabelig skypumpe, der dansede faretruende på himlen og i vandet langs hele Nordkysten.

Men selv om den var både vild og voldsom, er denne type skypumper ifølge Danmarks Meterologiske Institut et typisk sensommerfænomen herhjemme i Danmark.

Og skulle nogen få associationer til de hyppige amerikanske tornadoer, er det heller ikke helt ved siden af. Og dog. For selv om de er i familie med hinanden, har skypumper en mindre kaliber end tornadoer – og dannes typisk over vand i forbindelse med kraftige byger, som torsdagen var så gavmild med.

Publiceret 14 August 2019 14:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.