Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Gik helt galt: Palle med varer væltede ned over mand

En 62-årig mand fra Slagelse kom tirsdag til skade. Manden skulle klokken lidt over 12 læsse en palle med varer ind i lastrummet på en lastbil, der holdt på Græsted Stationsvej. Men af uransagelige gik det galt. Det skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.

I stedet for at varerne kom ind i lastbilen, væltede pallen med varerne ned over manden.

Efterfølgende blev det skønnet, at manden skulle køres til kontrol på Rigshospitalet. Nordsjællands Politi oplyser, at de ikke pt. har yderligere opløsninger om mandens tilstand.

Ugeposten følger sagen

Publiceret 14 August 2019 11:40

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl