Next stop Helsingør

Damplokomotiv klar til at byde på en tur med veterantoget på lørdag

Der er en damp af næsten premiere, når veterantoget på lørdag den 27. juli har premiere på strandtoget fra Græsted til Helsingør, Grønnehave med stop undervejs på flere stationer. Og det er kun næsten, for badetogene var meget populære i gamle dage, hvor der var specielle tog fra de fleste københavnske stationer.

De passagerer, der har lyst til at køre med fra Græsted til Grønnehave om morgenen, kan stå på i Græsted kl. 09.00 og køre med til Helsingør. Der er afgang igen fra Grønnehave til Græsted kl. 17.08, hvilket giver en herlig lang tid i Helsingør til for eksempel besøg på Museet for Søfart eller en tur på Kronborg – eller måske en tur videre til København eller Bakken ved Klampenborg.

Tidligere var Græsted endestation for Gribskovbanen, og det er i Græsted, Nordsjællands Veterantog holder til med vogne og lokomotiver. For de tog-interesserede vil der være åbent på stationen med mulighed for at se de gamle lokomotiver og vogne.

Veterantoget forventes fremført med damplokomotiv, hvis man ikke ryger ind i et dampforbud. Du kan see hele køreplanen på www.veterantoget.dk

Publiceret 22 July 2019 10:11