Der var ikke bål sidste år på grund af afbrændingsforbud. Bålet på billedet er derfor fra 2017. Men i år vil der igen blive tændt bål, siger arrangørerne.

Der var ikke bål sidste år på grund af afbrændingsforbud. Bålet på billedet er derfor fra 2017. Men i år vil der igen blive tændt bål, siger arrangørerne.

Trine Egetved holder båltalen i Vejby

sankthans For fjerde år i træk arrangerer Vejby Idrætsforening sankthansaften ved idrætspladsen i Vejby. Og modsat sidste år, hvor der var afbrændingsforbud, vil det i år være med bål.

Årets båltaler bliver det lokale byrådsmedlem Trine Egetved (C), der er medlem af udvalgene Børn, Idræt og Familie samt Beskæftigelse og Unge. Lige som sidste år sørger en anden lokal Vejby'er, Mads Wedderkopp, for musikalsk underholdning, inden talen holdes og bålet tændes.

Desuden uddeles for tredje gang prisen til Årets Ildsjæl, indstiftet af Lokalrådet og Vejby IF. Det er de to tidligere modtagere af prisen, Erik Malling Sørensen og Kirsten Mousten, der står for at udpege årets ildsjæl. Prisen går til en person, som på en særlig måde bidrager til lokalsamfundet.

Bålet er placeret nær sheltre og legeplads ved idrætsanlægget; i det område som sidste års båltaler Pia Foght kaldte den ny folkepark i Vejby. På pladsen kan købes pølser, kaffe og andre forfriskninger.

Selve arrangementet åbner kl.19. Musik og taler bliver fra ved 20-tiden, hvorefter bålet tændes.

gs

Publiceret 21 June 2019 19:00

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl