Saften fra bjørnekloen er giftig og kan give blærer. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Ritzau Scanpix

Saften fra bjørnekloen er giftig og kan give blærer. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Ritzau Scanpix Scanpix Danmark

Vidste du det? Du har pligt til at bekæmpe bjørneklo

Grundejere har pligt til at bekæmpe bjørneklo på egen grund

ukrudt Efter en lang vinter i dvale begynder de mange frø fra sidste års bjørneklo-planter nu at skyde op af jorden. Derfor er det tid til at bekæmpe dem og helst, før de vokser sig store og smider tusindvis af nye frø.

”Den er en fare for andre planter. Én bjørneklo kan sætte flere tusinde frø, hvis man ikke fjerner den. Og de store blade blokerer for sollyset, så der ikke kan gro andre planter under dem. Det er faktisk ret store områder, bjørnekloen overtager," siger Dennis Petersen, som er ansvarlig for bekæmpelse af bjørneklo på Gribskov Kommunes arealer.

Han understreger, at saften fra planten er giftig:

”Hvis man får saften på huden, kan man få blærelignende udslet, der svier meget,” siger Dennis Petersen.

Grundejere har pligt til at fjerne bjørneklo på deres egen grund.

Borgerne kan ringe til Dennis Petersen, hvis de vil have gode råd. Han kommer også gerne ud, hvis der er brug for at vide, hvordan man præcist bekæmper planten, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Borgerne kan også bruge app'en Tip Gribskov til at vise Gribskov Kommune, hvor de giftige planter står.

Dennis Petersen kan kontaktes på tlf. 7249 6807.

Publiceret 23 May 2019 10:00

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl