Gribskov skruer op for rottebekæmpelsen. Modelfoto: Adobe Stock

Gribskov skruer op for rottebekæmpelsen. Modelfoto: Adobe Stock kozorog - stock.adobe.com

Gribskov Kommune dræber rotter i tusindevis

Stort projekt sat i gang i Gribskov kommune. Mere end 18.000 rotter er blevet dræbt og man mener at flere vil følge

Af
Line Thode Møller og Laura Cecilie Rasch

erhvervspraktikanter

rotter Cirka 850 nye rottefælder er sat op i kloakkerne i Helsinge, Gilleleje og Græsted siden slutningen af 2017. Indtil videre er der blevet udryddet ca. 18.000 rotter, står der i en pressemeddelelse fra kommunen, men målet med projektet, af udryddelsen af rotter, er at i 2020 vil der være 75 procent færre anmeldelser af rotter i Gribskov Kommune. Man kan også se fremgangen på udryddelsen af rotter ved, at der i nogle områder er blevet udryddet helt op mod 99 procent af rotterne.

Projektchef fra Anticimex Innovation Center Klaus Baagøe-Nielsen udtaler sig om dette:

“Som eksempel kan vi konstatere, at der i to udvalgte områder i Helsinge er blevet udryddet op mod 99 procent af rotterne over en periode på cirka 25 uger. Det kan vi konkludere ud fra, at fælderne i begyndelsen dræbte henholdsvis cirka 45 og 180 rotter, og i slutningen af perioden var det stort set ingen. Og da vi kender rotters bevægelsesmønstre og placerer fælderne derefter, er konklusionen ret klar.”

Gribskov Kommune har valgt at starte projektet, fordi der er sket en stigning af anmeldelser af rotter på den kommunale hjemmeside Rotteweb. Klaus Baagøe-Nielsen fortæller også, at det ikke er muligt at fastslå det præcise fald af forekomsten af rotter, men at man bare kan se at antallet af rotter er faldet.

“Cirka 18.000 rotter er gået i fælderne. Fælderne dræber rotterne med spyd, som bliver skudt ned, når en rotte forsøger at passere i kloakken. Fælden er konstrueret, så den spærrer vejen i kloakken på nær et hul, som altså vogtes af en bevægelsessensor og spyd, der dermed dræber rotterne, der forsøger at passere, på stedet og uden gift. Samtidig sender fælden et signal til en computer, og på den måde registrerer vi skuddene. Sådan kan vi flytte fælder rundt og “presse” rotter væk og trinvist udrydde dem,” fortæller Klaus Baagøe-Nielsen.

Også viceborgmester Bo Jul Nielsen (løsgænger) i Gribskov Kommune har fulgt godt med i projektets fremgang og synes at det går godt fremad, står der i pressemeddelelsen.

Men hvorfor er det så vigtigt at udrydde rotterne? Det svarer Mette Therkildsen på som er administrerende direktør i GribVand:

"Rotterne skader kloakkerne, og de kan samtidig finde vej ind til borgernes hjem. Det kan blandt andet give en ubehagelig lugt, og så koster det jo skattekroner, når rotterne skader kloakkerne. Og vi ved fra undersøgelser, at 90 procent af rotterne, vi ser på overfladen, kommer fra kloakkerne. Derfor giver det så god mening at lægge fokus der."

Det er første gang, at en kommune i Danmark har lavet projekt på den størrelse, som har fokus på at udrydde rotter, står der i pressemeddelelsen.

Publiceret 15 May 2019 12:25

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl