Nordsjællands Politi har dagen igennem arbejdet på gerningsstedet i Tisvildeleje. Foto: Bjørn Nielsen/Byrd

Nordsjællands Politi har dagen igennem arbejdet på gerningsstedet i Tisvildeleje. Foto: Bjørn Nielsen/Byrd

Kvinde i kritisk tilstand: Politiet efterlyser IKKE længere føreren af denne bil

Af
Jeppe Helkov

Opdatering: Onsdag fortæller Nordsjællands Politi, at føreren af den pågældende bil har meldt sig - og at personen ikke har noget med sagen at gøre.

En 58-årig kvinde er i kritisk tilstand, efter hun natten til tirsdag blev overfaldet i sit hjem på Aspevej i Tisvildeleje. Efter overfaldet blev kvinden fløjet til Rigshospitalet i helikopter. Nu har politiet nyt i sagen.

Politiet efterlyser føreren af en helt bestemt bil.

"I forbindelse med den igangværende efterforskning af et groft overfald på en 58-årig kvinde i hendes hjem i Tisvildeleje natten til tirsdag efterlyser Nordsjællands Politi nu føreren af en mørk Renault Megane. Bilen er af nyere årgang og blev set køre ad Tisvilde Hovedgade i retning væk fra byen klokken 03.20 natten til tirsdag," skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Overfaldet skete ifølge Nordsjællands Politi klokken 3.14, og politiet har dagen igennem ikke villet kommentere på, hvilket motiv de arbejder udfra, eller hvem der anmeldte overfaldet.

Politiet understreger, at man stadig gerne vil høre fra vidner, der kan have set noget.

"Nordsjællands Politi vil fortsat gerne høre fra vidner, som har set eller hørt noget usædvanligt eller mistænkeligt i Tisvildeleje og Tisvilde fra midnat og frem til klokken 03.30. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114," skriver de videre pressemeddelelsen.

Her oplyser de også, at de 'på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer eller oplysninger til sagen'.

Publiceret 30 April 2019 15:55

Shamanisme på posthuset

FOREDRAG Shamanisme er fra gammel tid en mulighed for at komme i kontakt med dyr, planter, himlen og jorden, og det kommer Simon Simonsen og fortæller om på Det Gamle Posthus i Gilleleje mandag 28. oktober kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen AlterNaturligVis - ellers koster det 100 kr.

Shamanisme er udbredt over det meste af jorden, og i nyere tid kan Shamanisme bruges til heling af fysiske problemer og hjælpe det enkelte menneske med psykiske ubehag. En af grundpillerne i Shamanismen er trommen. Når man trommer, opstår der en vibration som går ind og balancerer forskellige dele af kroppen og lukker andre lyde ude.

Simon Simonsen har stået i lære som Shaman hos Anette Høst, Scandinavian Center for Shamanic Studies.

nici