Skildpaddernes og surikaternes første timer under åben himmel i det nye anlæg. Foto: Pressefoto

Skildpaddernes og surikaternes første timer under åben himmel i det nye anlæg. Foto: Pressefoto

Nyt skildepadde og surikatanlæg:

Lokal fuglepark udvider

INDVIELSE Nordsjællands Fuglepark indvier i morgen 2. august klokken 13 et nyt store skildpadde- og surikatanlæg. Af hensyn til dyrene er de fire store sporeskildpadder og den nye surikatfamilie på otte allerede flyttet ud i anlægget, så de kan vænne sig til deres nye hjem og blive klar til den ekstra opmærksomhed, de vil få på indvielsesdagen. Alle har hurtigt fundet sig til rette i deres nye hus og de udendørs omgivelser, og som ventet trives de to afrikanske dyrearter fint side om side. Åbningstalen bliver holdt af borgmester Kim Valentin(V), og alle parkens gæster inviteres med til at fejre åbningen.
Det er en donation på 425.000 kroner fra Beckett-Fonden, der har gjort det muligt at bygge det nye anlæg. Også N. Ramsing Anlæg fra Østerbro har været med til at sponsorere byggeriet. Nordens største fuglepark er hermed kommet et skridt nærmere en realisering af de store planer for fremtidige forbedringer i parken. Tegningerne er klar og er allerede en godkendt del af lokalplanen, så nu skal der søges fondsmidler for også at få finansieringen på plads.
Udover surikaterne og de cirka1500 fugle fordelt på 250 arter har parken også kænguruer, aber, geder og en stor og varieret bestand af krybdyr.dietz

Publiceret 01 August 2016 15:00

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl