Gymnasie-elev: Er det virkelig en tendens, vi ønsker at vende det blinde øje til?

Af
Nikita V.S. Udsen

Gribskov Gymnasium

debat Jeg tror, at de fleste mennesker har været i kontakt med mobning. Måske har man selv oplevet mobning, eller også kender man nogen, som har. Ifølge Arbejdstilsynet er det per definition mobning: ”Når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid — eller gentagne gange på grov vis — udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem”. Kort opsummeret altså en meget krænkende og vedvarende handling rettet mod forsvarsløse individer. Er det virkelig en tendens, som vi ønsker at vende det blinde øje til? Har vi som menneskelige individer ikke alle sammen et ansvar for at beskytte og hjælpe vores børn fra sådanne skadelige og traumatiske hændelser?

Skoler uden mobbepolitik

11 pct. af alle skolebørn i Danmark har været udsat for mobning ifølge Danmarks Statistik. For nogle lyder det måske ikke så højt som frygtet, men det vil altså svare til, at 2 elever i hver klasse over hele landet oplever krænkende og sårende handlinger flere gange om ugen igennem hele skoleåret. Der er simpelthen for dårligt, og vi må stå sammen og kræve, at det skal og må stoppes.

41 pct. af alle landets skoler har ikke en mobbepolitik og har derfor ikke konkrete forholdsregler eller sanktioner mod mobning. Der er altså alt for mange skoler, som ikke er i stand til ordentligt at håndtere et så vigtigt og voldsomt fænomen.

Jeg blev mobbet

Langvarige konsekvenser af mobning kan være depression, spiseforstyrrelser, angst, social fobi og lavt selvværd.

Jeg har selv oplevet mobning, så jeg ved, hvor stor påvirkning det har på et barn. Derfor er jeg også utrolig rystet og vred over, at der ikke er større sanktioner overfor skoler, der ikke reagerer på den uheldige adfærd. Rapport efter rapport vedrørende skolers trivsel viser, at tallene for mobning er stabile til voksende, da elektronisk mobning nu er blevet meget udbredt. Det resulterer altså i, at børnene ikke engang har ”hjemmet” som frirum fra mobning og ydmygelser. De kan nu blive udsat for mobning døgnet rundt, meget mere effektivt og rammende.

Internettet tilbyder også anonymitet, så folk kan side på den anden side af skærmen og udgyde de værste fornærmelser over længere tid, uden nogen konsekvenser. Kan det virkelig være rigtigt, at det er den tendens, som vores ungdom og sociale adfærd bygger på?

Ensom og usikker

Mine personlige erfaringer med mobning i folkeskolen er, at det medførte ensomhed og stor usikkerhed. Mine lærere var bekendt med problemet, men alligevel blev der aldrig rigtig taget hånd om det. Jeg ønskede selv at sige fra, men jeg turde simpelthen ikke. Den følelse er jeg åbenbart ikke alene om, da tallene viser, at 41 pct. af alle mobbeofre selv har lyst til at gribe ind over for mobningen, men de er for bange for konsekvenserne.

Jeg tror godt, at vi allesammen kan være enige om, at det aldrig skal være op til barnet selv at sætte ind over for krænkende og nedværdigende handlinger. Derfor må vi stå sammen og kræve, at politikerne sørger for, at skolerne skal have resurser og kompetente eksperter til rådighed, så ofre for mobning kan blive hjulpet og forebygge, at nye kommer til.

Publiceret 28 January 2019 07:00