Susanne Due Kristensen.

Susanne Due Kristensen.

Debat:

Hvad koster et produktionskøkken på Nordsjællands kommende Supersygehus?

Susanne Due Kristensen, regionsrådsmedlem og -kandidat (S) og medlem af den politiske følgegruppe på Nyt Hospital Nordsjælland At forestille sig et Nyt Hospital Nordsjælland(NHN) uden et produktionskøkken er svært. Derfor er Socialdemokraterne i Region Hovedstaden også indstillet på, at ”vende alle sten” for at muliggøre, at et sådan køkken kan etableres. Vi er derfor rigtigt glade for, at der på den politiske følgegruppes sidste møde d.29. august kunne skabes enighed om, at følgegruppen nu vil have et helt konkret bud på, hvad det vil koste, at få bygget et produktionskøkken i dagens mønt. Vi har brug for, at gætværk omsættes til viden, så vi ved, hvad prisforskellen reelt er i forhold til det planlagte modtagekøkken. For ikke at forsinke hospitalsbyggeriet yderligere vil vi gerne have en option(mulighed) med i udbudsmaterialet, som sikrer, at vi kan vælge at udskifte modtagerkøkkenet med et produktionskøkken senere i processen. Det forventer vi Regionsrådet er enige i, når tiltaget forelægges i september. Vi har fået nej fra sundhedsministeren til at sende regionale kroner ind i byggeriet, så vi må ”op på hesten” igen, og afsøge andre muligheder. At skære yderligere på antallet af sengepladser er ikke realistisk. Men når differencen mellem et produktionskøkken og et modtagekøkken skal vurderes, så er der også andre ting som skal medtænkes. Fx vil det koste 5-10 mio. at ombygge køkkenet på enten Herlev eller Rigshospitalet for at kunne levere mad til NHN, Psykiatrisk sygehus får i dag mad fra Nordsjællands hospital, så dem skal der også findes en løsning for. Ud over dette bliver der udgifter til transport med alt hvad det inkluderer af chauffører, lastbiler, øget forurening m.m., ligesom arbejdspladser og økologiske madleverandører til Nordsjællands hospital kan komme i klemme. Så vi socialdemokrater vil fortsat arbejde målrettet for, at Nyt Hospital Nordsjælland også får et produktionskøkken, ligesom Region Hovedstadens øvrige supersygehuse.

Publiceret 31 August 2017 00:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.