Kulturhavnen fejrer tre års fødselsdag

Arrangement Det er tre år siden Kulturhavnen åbnede. Det fejres med cava, quiz, film, foredrag og swingende jazz 3. december.

Dagens program

Kl. 15.30 film i Bio 1 'Le Mans '66'.

Kl. 16.30 film i Bio 2 'Fårmageddon'.

Kl. 17.00 velkomsttale med et glas bobler og snacks på Mezzaninen, og swingende guldalderjazz af Erik B. og co.

Kl. 17.45 pause med quiz om Kulturhavnen. Præmier uddeles med det samme.

Kl. 18.15 mere guldalderjazz af Erik B og co.

Kl. 19.30 film i Bio 2:'Apocalypse now'.

Kl. 19.30 foredrag i Bio 1 om Guldalderjazz. Foredraget er arrangeret af Folkeuniversitetet. Entre 80 kr. Tilmelding på https://gribskovfu.nemtilmeld.dk/61/

Kulturhavn Gilleleje summer af liv fra morgen til aften, alle ugens 7 dage. Inden 2019 er omme, vil Kulturhavnen have lagt hus til mere end 200 arrangementer bare i år. Alt sammen drevet frem af mere end 170 frivillige.

Besøgstallet på de første tre år har rundet 1.700.000 og i år har der indtil nu været 565.000 besøgende.

CB

Publiceret 03 December 2019 11:26

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.