Kom og vær med til at skabe pilgrimsruten. Pressefoto

Kom og vær med til at skabe pilgrimsruten. Pressefoto

Vær med til at skabe den lokale pilgrimsrute

Pilgrim Foreningen bag Pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen inviterer til arrangementet 'Gå-til-Pilgrim'.

"Til 'Gå-til-Pilgrim' får du mulighed for at være en del af arbejdet med at skabe en gennemgående vandrerute gennem Nordsjælland som hviler på natur, kultur og landsbyernes liv. Du kommer til at netværke med andre frivillige, løse vigtige opgaver for ruten, udveksle erfaringer, få nye ideer, være med i spændende projekter og deltage i et helt unikt fællesskab med en masse glade og engagerede mennesker. Vores arbejde vil få betydning for mange mennesker fremover," skriver Foreningen Esrum-Tisvildevejen i en pressemeddelelse.

Interesserede mødes hver den første torsdag i måneden klokken 18.30 til 20.30 på Ramløse Skole i kantinen. Esrum-Tisvildevejen udvikler sig kontinuerligt, og der er brug for mange hænder og hoveder til de mange forskelligartede opgaver. Første gang man mødes er 5. december.

Kapp

Publiceret 23 November 2019 11:30

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.