Musikcafeen får blandt andet besøg af Ivan og Nervepigerne søndag den 24. november.

Musikcafeen får blandt andet besøg af Ivan og Nervepigerne søndag den 24. november.

Tilbage til 80'erne i Musikcafeen

Musik Drøm dig tilbage til 80'erne med sange fra Tøsedrengene og syng med på Venter på Fars repertoire.

Søndag 24. november kl. 14.00-16.30 inviterer Musikcafeen på Helsingevej, sammen men Ivan og Nervepigerne, på et tilbageblik på Anne Dorte Michelsens lange karriere som sangskriver. Der bliver en eftermiddag med fællessang om kærligheden og livet.

Ivan og Nervepigerne består af Janni Andreasen, Mette Damgård og Ivan Damgård.

Foruden Ivan og Nervepigerne, optræder Suzanne og Ole. Suzanne og Ole vandrer hvert år på Caminoen, og her underholder de, hvor de kommer frem. Denne søndag får Musikcafeens gæster muligheden for at høre nogle af de numre, som Suzanne og Ole underholder med om aftenen efter vandringen.

Publikum kan derudover opleve et instrumental indslag, når Mikael le Dous kommer og spiller saxofon.

Der sælges kaffe og kage. Entre 50,-kr.

CB

Publiceret 23 November 2019 16:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.