Nikolaj Coster-Waldau har hovedrollen i 'Selvmordsturisten' som forsikringsagenten Max, som har en svulst i hjernen. Pressefoto

Nikolaj Coster-Waldau har hovedrollen i 'Selvmordsturisten' som forsikringsagenten Max, som har en svulst i hjernen. Pressefoto

Nikolaj Coster-Waldau som selvmordsturist

film Gilleleje Bio har 21. november premiere på dramaet 'Selvmordsturisten' med Nikolaj Coster Waldau. Her følger man forsikringsagenten Max, som elsker sin kone Lærke, men lever med en svulst i hjernen og befinder sig midt i en eksistentiel krise.

Han kommer på sporet af det hemmelige afsidesliggende luksus-resort Aurora Hotel, der specialiserer sig i selvmord.

Her opdager han en foruroligende sandhed, der får Max til at sætte spørgsmålstegn ved selve livet, døden og hans egen forståelse af virkeligheden. Filmen spiller frem til den 2. december.

Kampen om Stillehavet

Fra 19. november viser Gilleleje Bio også filmen 'Midway', der er historien om søslaget ved Midway i 1942.

Slaget mellem den amerikanske og japanske flåde handlede om den endelige kontrol over Asien, som Stillehavet ville være adgangen til.

Filmen, der er instrueret af Roland Emmerich, som også stod bag 'Independence Day', 'The Patriot' og 'The Day After Tomorrow', er på plakaten til 11. december.

jesl

Publiceret 23 November 2019 10:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.