Så er der dansefest for børn. Pressefoto

Så er der dansefest for børn. Pressefoto

Så er der disko i børnehøjde

Børn Så er der børnedisko. Det er der 22. november klokken 18 til 21 i Kultursalen. Festen er for børn op til 5. klasse og deres forældre.

Børnedisko er en festaften for danse- og festglade børn op til 5. klasse, som tager deres småsøskende og deres forældre med og får en rigtig hyggelig fest sammen med deres kammerater. Man kan købe entrébillet med eller uden buffet.

Der vil være dans, stoledans, limbokonkurrence og andet sjov. Der vil også være salg af popcorn, børnedrinks og andre søde sager til billige penge i baren og der er også være noget til mor og far. Alle billetter skal købes online på www.danmarksbedsteborneby.dk/collections/bornedisko.

Publiceret 21 November 2019 19:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.