Isbjørne- og krokodillekranier, havskildpadder i sprit og hjertet fra en giraf er blot nogle af de museumsgenstande, der vises frem. Pressefoto

Isbjørne- og krokodillekranier, havskildpadder i sprit og hjertet fra en giraf er blot nogle af de museumsgenstande, der vises frem. Pressefoto

Forskning på farten kommer forbi Gilleleje

udstilling Et menneskehjerte slår ca. 100.000 gange i løbet af en dag, og gamle isbjørnekranier kan afsløre forurening på Arktis. Den slags viden får man normalt på steder som Statens Naturhistoriske Museum og Experimentarium.

Men nu kan man også få den viden i rejseudstillingen 'Forskning på Farten', der gør holdt på Gilleleje Bibliotek fra 19. november til 16. december.

Her kan børn og voksne studere mangfoldigheden i den unikke verden, vi lever i og få et indblik i nogle af de mange ting, der forskes i i dag- og hvilken betydning denne forskning har for vores forståelse for verden omkring os.

Hver genstand fortæller en historie fra den naturhistoriske forskningsverden, og det er første gang i Danmark, der udstilles så mange genstande uden for museets rammer.

Kranier og girafhjerte

Isbjørne- og krokodillekranier, havskildpadder i sprit og hjertet fra en giraf er blot nogle af de 70 originale museumsgenstande, der vises frem på udstillingen, og som kommer fra montrerne på Statens Naturhistoriske Museum.

jesl

Publiceret 04 November 2019 19:00