Forældre og pårørende kan blive ramt af sorg over at opleve et barn, der på grund af fysisk eller psykisk handicap får et anderledes liv. Det kan man måske blive bedre til at tackle med Kirsten Callesens hjælp. Pressefoto

Forældre og pårørende kan blive ramt af sorg over at opleve et barn, der på grund af fysisk eller psykisk handicap får et anderledes liv. Det kan man måske blive bedre til at tackle med Kirsten Callesens hjælp. Pressefoto Rido - stock.adobe.com

Psykolog fortæller om at tackle sorg over børn

Stifteren af Psykologisk Ressourcecenter besøger torsdag 10. oktober Frivilligcenter Helsinge

arrangement Forældre og pårørende til børn med særlige behov, kan opleve en sorg. Vil man vide mere om, hvordan man kan arbejde med den sorg, er det måske en god idé torsdag 10. oktober at lægge vejen forbi Frivilligcenter Helsinge, Vestergade 4.

Her får man kl. 19-21 besøg af Kirsten Callesen, autoriseret psykolog og stifter af Psykologisk Ressourcecenter.

Der er gratis adgang, og mødet er åbent for alle, både forældre, pårørende, pædagoger, lærere og andre interesserede.

Dialogforening for unge og børn med særlige behov i Gribskov (Dubs) er arrangør.

Bag foreningen står en håndfuld forældre ført an af Dorte Christiansen. Foreningen ønsker at samarbejde med Gribskov kommunes forvaltning, fordi mange forældre oplever manglende kommunikation med kommunens ansatte, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Foreningen vil også arbejde for at få mere viden til Gribskov om børn og unge med særlige behov og arrangerer derfor dialogmøder med eksperter.

jesl

Publiceret 09 October 2019 14:00