Vandretur til høstfestival

Udflugt Lørdag 17. august inviterer Dansk Vandrelaug alle interesserede på tur. Mød op ved busstoppestedet Esrum Hovedgade ved efterskolen kl. 10.10. Her vil turleder Henning Grandjean være parat til at gå i spidsen for turen.

"Vi går gennem skoven til Kongens Bøge, hvor vi holder spisepause. Vi går tilbage langs Esrum Sø og slutter med et kig på Høstfestivallen, hvor der er gratis adgang. Efter en vandring på 10 kilometer slutter turen ved Esrum Kloster og Møllegård cirka kl. 14," siger Henning Grandjean fra Dansk Vandrelaug.

Kapp

Publiceret 14 August 2019 18:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.