Bedre Psykiatri, lokalafdelingen for Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs, tilbyder samtalegrupper, hvor det er den pårørende, der er i centrum. Temafoto

Bedre Psykiatri, lokalafdelingen for Hillerød/Allerød/Gribskov/Halsnæs, tilbyder samtalegrupper, hvor det er den pårørende, der er i centrum. Temafoto

Nye samtalegrupper hos Bedre Psykiatri

støtte Hvis man er pårørende til en psykisk syg, tilbyder Bedre Psykiatri igen mulighed for at være med i en samtalegruppe.

Der starter nye samtalegrupper mandag 26. og torsdag 29. august på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, tæt ved Hillerød station.

Som pårørende til en psykisk syg føler man sig ofte alene og magtesløs. I en samtalegruppe er det den pårørende, der er i centrum.

"At mødes med andre, som er i samme situation, og som oplever samme problematikker, har for mig været en stor hjælp," udtaler formanden for lokalafdelingen Charlotte Tune i en pressemeddelelse.

"Samtidig får man en række redskaber til at håndtere de mange svære oplevelser, man har som pårørende til en psykisk syg," fortsætter hun.

Begge grupper begynder kl. 17, varer et par timer og kører hver anden uge i alt otte gange. Samtalegrupperne ledes af Jens Peder Nielsen, som er socialrådgiver og psykoterapeut MPF, og han kan rådgive og vejlede om både praktiske og psykiske problemer.

Tilmelding til Charlotte Tune, hagh@bedrepsykiatri.dk eller tlf. 4020 8192 med oplysning om ønsket ugedag. Deltagelse er gratis.

jesl

Publiceret 07 August 2019 16:00

Shamanisme på posthuset

FOREDRAG Shamanisme er fra gammel tid en mulighed for at komme i kontakt med dyr, planter, himlen og jorden, og det kommer Simon Simonsen og fortæller om på Det Gamle Posthus i Gilleleje mandag 28. oktober kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen AlterNaturligVis - ellers koster det 100 kr.

Shamanisme er udbredt over det meste af jorden, og i nyere tid kan Shamanisme bruges til heling af fysiske problemer og hjælpe det enkelte menneske med psykiske ubehag. En af grundpillerne i Shamanismen er trommen. Når man trommer, opstår der en vibration som går ind og balancerer forskellige dele af kroppen og lukker andre lyde ude.

Simon Simonsen har stået i lære som Shaman hos Anette Høst, Scandinavian Center for Shamanic Studies.

nici