Design og Kuriosa er rykket ind på Tisvildevej 19 i Vejby. Pressefoto

Design og Kuriosa er rykket ind på Tisvildevej 19 i Vejby. Pressefoto

Loppebutik i nye lokaler i Vejby

butiksliv Design og Kuriosa, der har haft midlertidige lokaler hos Pizza 44 under deres vinterlukning af restauranten på Holløselundvej 44, har nu endelig fået nye lokaler på Tisvildevej 19 i Vejby.

Ud over lopper fra svunden tid og designvarer er der også plads til lokalt dyrkede blomster og grøntsager. Stina er glad for de større lokaler og den gode p-plads, fremgår det af en pressemeddelelse.

jesl

Publiceret 22 June 2019 11:30

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl