DEBAT: Kystsikring - hvad koster det og hvem skal betale ?

Af
Bent Hansen (V)

byrådsmedlem

Gribskov Kommune

Debat Onsdag aften var der i Helsinge informationsmøde angående kystsikringsprojektet “Nordkystens fremtid”. Dette var et rigtigt godt arrangeret møde med stort fremmøde fra borgere langs hele nordkysten.

Desværre er der stadig rigtig mange ubesvarede spørgsmål, hvor det vigtigste nok er den økonomiske side af dette gigantiske projekt.

Hvad koster det og hvem skal betale ?

Mon ikke det snart er på tide at få bare et lille overblik over dette, og at vi får lavet en aftale om dette, inden vi fortsætter med at bruge millioner af kommunale skattekroner på den ene undersøgelse efter den anden.

Hele projektet går primært ud på at indvinde enorme mængder af sand og ral, pumpe dem op stranden, og gøre dette år efter år efter år i 50 år. Den hårde og nødvendige kystsikring er lodsejerens egen opgave. Samtidig med, at dette projekt planlægges, har regionen store udfordringer med at finde råstoffer på land til byggerier af veje, kloakker, klimasikring med mere.

Er det så korrekt at indvinde disse enorme mængder af sand og ral hvert år, når vi ved, at de forsvinder igen ved kraftige storme, som rammer nordkysten lejlighedsvis helt efter naturens egen orden?

2,4 millioner kubikmeter sand og ral skal i første omgang placeres på strandene, og efterfølgende skal der pumpes cirka 800.000 kubikmeter op på strandene årligt. Mon ikke denne flytning af disse mange tons råstoffer koster rigtig meget på CO2 kontoen?

Sjovt nok er dette ikke emne, vi drøfter særlig meget i udvalget for miljø, klima og kyst (MKK), selvom Enhedslistens udvalgsformand også er medlem i den fælles kommunale styregruppe af “Nordkystens fremtid”

Publiceret 08 February 2019 07:00

Shamanisme på posthuset

FOREDRAG Shamanisme er fra gammel tid en mulighed for at komme i kontakt med dyr, planter, himlen og jorden, og det kommer Simon Simonsen og fortæller om på Det Gamle Posthus i Gilleleje mandag 28. oktober kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen AlterNaturligVis - ellers koster det 100 kr.

Shamanisme er udbredt over det meste af jorden, og i nyere tid kan Shamanisme bruges til heling af fysiske problemer og hjælpe det enkelte menneske med psykiske ubehag. En af grundpillerne i Shamanismen er trommen. Når man trommer, opstår der en vibration som går ind og balancerer forskellige dele af kroppen og lukker andre lyde ude.

Simon Simonsen har stået i lære som Shaman hos Anette Høst, Scandinavian Center for Shamanic Studies.

nici