Den faceliftede Toyota C-HR får en front med en bredere spoiler i bunden og nye avancererede full LED-forlygter. Foto: Toyota

Den faceliftede Toyota C-HR får en front med en bredere spoiler i bunden og nye avancererede full LED-forlygter. Foto: Toyota

Dansk designet Toyota får opgradering

Bilen får ny type full LED-forlygter, Apple Carplay og mulighed for kraftigere hybridmotor på 184 hk.

Af
Jens Overgaard

forbedring Formerne så futuristiske ud, da den høje Toyota C-HR blev lanceret for tre år siden, men den kileformede crossover, som er designet af danske Stephan Rasmussen, kan alligevel forbedres.

Udvendigt kommer der nu en indfarvet nederste spoiler, som skal få bilen til at se bredere ud, mens for-og baglygter bliver opgraderet til LED-teknologi, hvor kørelys og dynamiske blinklys integreres i samme pærer.

Det betyder, at kørelyset skifter til det dynamiske blinklys i den side, der blinkes til.

Køberne vil nu kunne købe koncernens nye 2,0 liters hybridmotor på 184 hk, der kendes fra Corolla, og som supplerer den kendte 1,8 liters motor på 122 hk.

C-HR har også fået ændret den elektroniske styring, hvilket skulle give bedre føling med styretøjet, mens 2,0-liters udgaven får en ny affjedring, der ifølge Toyota giver bedre komfort, uden at det går ud over styreegenskaberne.

Ekstra støjdempning

Modellen får en ekstra omgang støjdæmpning, så der skulle blive mere tyst i kabinen, mens alle modeller nu får Apple Carplay - og Android Auto, når sidstnævnte skulle komme på dansk.

Den danske importør har endnu ikke oplyst priserne for den faceliftede C-HR, der lander herhjemme efter nytår.

Publiceret 07 October 2019 14:09

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl