Den store Maybach Pullman Guard er pansret og er nået til Nordkorea på yderst snørklet vis. Foto: Maybach

Den store Maybach Pullman Guard er pansret og er nået til Nordkorea på yderst snørklet vis. Foto: Maybach Daimler AG

Sådan omgår Nordkorea sanktionerne, så diktatoren kan køre Maybach

Diktator Kim Jong-uns Maybach Pullman Guard har været på noget af en omvej for at køre uden om sanktionerne, viser en ny rapport

Af
Christian Schacht

luksus En Maybach er vel nok en af verdens fineste og mest komfortable biler og kan selvfølgelig leveres i pansrede udgaver, så de også honorerer kravene fra statsledere og andre, der har brug for beskyttelse. Alligevel var mange forundrede, inklusive topfolk fra Mercedes-Benz, da Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, i foråret begyndte at køre til topmøde med bl a. den amerikanske præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, i en håndbygget Maybach Pullman Guard, som han sågar har to af.

Et forhold, der burde være umuligt set i lyset af, at landet er pålagt en lang række sanktioner, der skal lægge pres på Nordkorea, så det opgiver sit atomvåbenprogram.

Lang rejse

Mercedes-Benz har ingen anelse om, hvordan de to biler er kommet til Nordkorea, men en ny undersøgelse af The New York Times og Center for Advanced Defense Studies beskriver bilernes fire måneder lange rejse med stop i mindst fem lande. Rejsen ad landevej, sø og luft begyndte i juni 2018 i Rotterdam, Holland.

Det er uklart, hvem der oprindeligt købte bilerne, og da der ikke er tale om nye biler, har Mercedes-Benz ingen mulighed for at holde øje med salget.

De rejste derefter på fire forskellige skibe og stoppede ved havne i Kina, Japan og Sydkorea, før de tilsyneladende blev fløjet fra Vladivostok, Rusland, til Nordkorea af de samme fragtfly, der fragter Kims biler til udlandsrejser.

Publiceret 05 August 2019 15:44

Shamanisme på posthuset

FOREDRAG Shamanisme er fra gammel tid en mulighed for at komme i kontakt med dyr, planter, himlen og jorden, og det kommer Simon Simonsen og fortæller om på Det Gamle Posthus i Gilleleje mandag 28. oktober kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen AlterNaturligVis - ellers koster det 100 kr.

Shamanisme er udbredt over det meste af jorden, og i nyere tid kan Shamanisme bruges til heling af fysiske problemer og hjælpe det enkelte menneske med psykiske ubehag. En af grundpillerne i Shamanismen er trommen. Når man trommer, opstår der en vibration som går ind og balancerer forskellige dele af kroppen og lukker andre lyde ude.

Simon Simonsen har stået i lære som Shaman hos Anette Høst, Scandinavian Center for Shamanic Studies.

nici