Den sidste VW Beetle er rullet af samlebåndet i mexicanske Puebla. Fotos: Volkswagen

Den sidste VW Beetle er rullet af samlebåndet i mexicanske Puebla. Fotos: Volkswagen

Nu er det endegyldigt slut med den søde Folkevogn

Produktionen af Volkswagen Beetle er stoppet, og det ser ikke ud til, at der kommer en afløser

Af
Christian Schacht

klassiker Nyheden er nærmest umulig at finde på Volkswagens internationale nyhedsside for journalister, og man kan undre sig over, at der ikke er gjort lidt mere ud af at nævne bortfaldet af Beetle, hvoraf den sidste netop er rullet af produktionslinjen i Puebla, Mexico.

Der kom rigtig gang i produktionen af VW Type 1 lige efter Anden Verdenskrig, hvor det i første omgang var englænderne, der stod bag.

Der kom rigtig gang i produktionen af VW Type 1 lige efter Anden Verdenskrig, hvor det i første omgang var englænderne, der stod bag.

Den næste bil, der kører ned ad den gamle Beetle-produktionslinje på Puebla-fabrikken, vil være en SUV til det amerikanske marked, mindre end Tiguan.

Det var sidste år, at det blev annonceret, at produktionen ville stoppe her til sommer, og det var uundgåeligt. Den seneste Beetle, der blev introduceret i 2011, kunne ikke fange fantasien på den måde, som den "nye" Beetle fra 1997 gjorde, begge var dog kun nichebiler i forhold til originalen.

Den gode gamle Type 1 solgte mere end 21,5 mio. eksemplarer, mens New Beetle nåede op på 1,7 mio. stk., og The Beetle fra 2011 kun kom op på 500.000 stk.

Herhjemme har salget af Beetle været stoppet længe, men lige til det sidste har man i mange europæiske lande kunnet købe cabriolet-udgaven.

Final edition

I USA, hvor bilen har været en større succes end i Europa, har amerikanerne kunnet købe ”final edition”-modeller.

Den sidste Beetle var en denimblå coupé med hvide hjul, og den kørte til det lokale Volkswagen-museum i Puebla, mens yderligere to røde biler fortsatte til en VW-samling i USA.

Der er selvfølgelig en chance for, at Beetle kan vende tilbage: ID Buzz, en moderne fortolkning af Type 2 VW-bussen, er bestemt til produktion på VW's elektrificerede platform, og måske der på sigt kunne blive plads til endnu en Beetle, denne gang som ren elbil.

FAKTA

Historien

1936: Den første KDF Wagen vises.

1938: Produktionen af VW Type 1 (den originale boble) går i gang i Wolfsburg.

1941-45: Produktionen omstilles til Kübelwagen, Kommandeurwagen og Schwimmwagen.

1949: Produktionen af Type 1 kommer op i omdrejninger.

Motoren er på 1,1 liter og har 24 hk.

1955: 1 mio. Type 1 er bygget.

1972: Produktionen når 15 mio. Type 1.

1997. New Beetle præsenteres.

2003: Produktionen af Type 1 stopper endeligt, da den sidste Type 1 kører af samlebåndet i Mexico.

2011: The Beetle præsenteres.

2019: Produktionen er stoppet.

Publiceret 05 August 2019 15:24

Shamanisme på posthuset

FOREDRAG Shamanisme er fra gammel tid en mulighed for at komme i kontakt med dyr, planter, himlen og jorden, og det kommer Simon Simonsen og fortæller om på Det Gamle Posthus i Gilleleje mandag 28. oktober kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen AlterNaturligVis - ellers koster det 100 kr.

Shamanisme er udbredt over det meste af jorden, og i nyere tid kan Shamanisme bruges til heling af fysiske problemer og hjælpe det enkelte menneske med psykiske ubehag. En af grundpillerne i Shamanismen er trommen. Når man trommer, opstår der en vibration som går ind og balancerer forskellige dele af kroppen og lukker andre lyde ude.

Simon Simonsen har stået i lære som Shaman hos Anette Høst, Scandinavian Center for Shamanic Studies.

nici