Tisvilde Bio viser blandt andet det sande drama om to østtyske familier, der forsøger at flygte fra diktaturet i ballon. Pressefoto

Tisvilde Bio viser blandt andet det sande drama om to østtyske familier, der forsøger at flygte fra diktaturet i ballon. Pressefoto

Udødelig kærlighed og ballonflugt i biografen

film Tisvilde Bio viser 27., 29. og 30 november dokumentarfilmen 'Marianne & Leonard: Words of love' om forholdet mellem Leonard Cohen og hans norske muse, Marianne.

Parret møder hinanden på en græsk klippeø i begyndelsen af 1960'erne, og indleder et brændende kærlighedsforhold. Leonard går med store forfatterdrømme men martres af depressioner, og stoffer og sex er en del af hverdagen.

Marianne får til sidst nok og tager hjem til Norge, hvor hun lever en borgerlig tilværelse som sekretær i Oslo.

Men kærligheden mellem dem brænder aldrig ud.

I 2016 ligger Marianne på sit dødsleje og modtager et brev fra Cohen, som også er dødsmærket. Han skriver bl.a.:

"Jeg er kun lidt bag dig, tæt nok til at holde din hånd. Denne gamle krop har givet op, ligesom din har gjort." Få måneder senere dør Leonard selv.

28., 29. og 1. december viser Tisvilde Bio desuden 'Flugten fra Østtyskland' - et drama, der bygger på den sande historie om to østtyske familier, der ryddede forsiderne verden over, da de i en selvkonstrueret luftballon forsøger at flygte fra det østtyske diktatur.

jesl

Publiceret 30 November 2019 10:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.