De grønlandske elever vil helst undervises med åbne vinduer, fortæller dansklærer Kathinka Skriver.

De grønlandske elever vil helst undervises med åbne vinduer, fortæller dansklærer Kathinka Skriver.

Har forladt mor og far: 'Jeg ville ud af komfortzonen, og det kom jeg'

I studiebyen ved Gribskov Gymnasium har islandske, grønlandske, færøske og danske elever taget hul på voksenlivet uden mor og far. Vi dyrker det nordatlantiske fællesskab, siger deres rektor

Af
Benjamin Garne Jakobsen

En grønlandsk pige træder ind i et halvtomt klasselokale. Med et skævt smil på læben hilser hun kort på dansklærer Kathinka Skriver, som står klar til at undervise, men i stedet for at finde sig en plads går pigen målrettet hen til vinduerne for at åbne dem, så store mængder kold novemberluft strømmer ind i lokalet. Handlingen fremkalder et grin hos dansklæreren, der forklarer situationen:

“De grønlandske elever synes ofte, at vores lokaler er alt for varme og indelukkede, så vi forhandler løbende med dem, om vi skal have åbne eller lukkede vinduer,” siger Kathinka Skriver.

Øverst: Takket være aktiviteter uden for skoletid er det lykkedes at ryste eleverne godt sammen, fortæller uddannelsesleder Trine Nybroe.

Øverst: Takket være aktiviteter uden for skoletid er det lykkedes at ryste eleverne godt sammen, fortæller uddannelsesleder Trine Nybroe.

For eleverne i Nordatlantisk Gymnasieklasse (NGK) er den slags kulturelle forskelle blevet en naturlig del af dagligdagen. NGK er en ny og unik gymnasielinje, hvor man dyrker det nordatlantiske fællesskab og tilbyder en uddannelse for de rejse- og eventyrlystne. Man bygger bro over forskellene og går på kompromis: I dag blev dansklæreren og den grønlandske elev enige om at lade et enkelt vindue stå halvåbent - det er trods alt koldt udenfor på denne tid.

NGK består af elever fra Island, Grønland, Færøerne og Danmark, som i løbet af de tre gymnasieår skal undervises i alle fire lande.

Ifølge rektor Kristoffer Høy Sidenius er denne første NGK-klasse - pionérklassen - kommet godt fra land. Det er vigtigt, for ambitionen er, at mange flere NGK-klasser skal følge efter i fremtiden, så det kan blive et varigt tilbud på Gribskov Gymnasium.

“Meningen er at skabe netværk blandt unge i Nordatlanten. Vi vil gerne bidrage til det nordiske fællesskab og udbrede kendskabet til det. Vi mener, at der er meget at hente ved at samarbejde med vores broderfolk, og derfor er målet at få gjort tilbuddet permanent,” siger Kristoffer Høy Sidenius og understreger, at det også er en helt ny måde at planlægge uddannelse på.

Til venstre: Eleverne er tiltrukket af det eventyrlige, men flere i studiebyen har også haft hjemve. Fra venstre: Færøske Angela Djurhuus, islandske Freydis Viborg og islandske Markus Halfdan Haahr.

Til venstre: Eleverne er tiltrukket af det eventyrlige, men flere i studiebyen har også haft hjemve. Fra venstre: Færøske Angela Djurhuus, islandske Freydis Viborg og islandske Markus Halfdan Haahr.

NGK-eleverne er nu fire måneder inde i deres uddannelse og godt i gang med 1.g på Gribskov Gymnasium. Herefter vil rejseriet tage fart med først et halvt år, hvor de skal bo privat og studere på Færøerne, efterfulgt af et halvt på gymnasium i Island. Når eleverne for tredje gang rykker bopælene op, går rejsen videre til Grønland, hvor de vil tage hele 3.g og til slut, hvis alt går vel, få en studenterhue på hovedet.

“Der er ikke nogen, som har rejst rundt sådan før, imens de har taget en gymnasieuddannelse,” siger rektor Sidenius, der fik ideen til uddannelsen tilbage i 2015 under et møde med en grønlandsk rektorkollega.

På NGK-linjen er eleverne stort set det eneste faste element. Lærerne kommer ikke til at rejse med rundt, så der vil med rektors egne ord foregå en slags “lærer-stafet”. Når eleverne ankommer til en ny destination, vil lokale lærere tage over. Eneste krav er, at lærernes undervisning følger den danske bekendtgørelse, hvilket kræver en del koordinering, forklarer uddannelsesleder Trine Nybroe.

“Måske vil nogle af de danske lærere tage op til Grønland for at hjælpe med eksamensforberedelserne, men ellers skal de lokale lærere skal stå for undervisningen. Elever får samtidig tilbudt virtuel modersmålsundervisning undervejs. Der er mange ting, der skal koordineres, og vi har ikke prøvet det her før, så vi asfalterer, mens vi kører,” siger uddannelseslederen.

Lever lidt som voksne

Som mange Helsinge-borgere allerede har bemærket, er der også opført en helt ny studieby ved siden af Gribskov Gymnasium, hvor alle de udenlandske NGK-elever og en enkelt dansk NGK-elev bor for tiden.

Her i de containerformede boliger opført i rekordfart på en mudret mark er der bogstaveligt talt ingen kære mor og far. Heller ikke for 16-årige Markus Halfdan Haahr, der nok savner sin familie i Reykjavik, men også havde glædet sig til at bo alene.

“Jeg vil gerne have, at det skal være hårdt. Jeg ville ud af min komfortzone, og det er jeg kommet nu. Der sker virkelig ingenting her i Helsinge. Ingenting. Men jeg kan godt lide at være her, og vi er her jo også mest for at læse bøger og tage i skole,” siger Markus Halfdan Haahr, der i modsætning til de grønlandske elever ikke kan få SU fra den danske stat, da Island ikke er en del af rigsfællesskabet.

Forældrene betaler huslejen, men Markus Halfdan Haahr må selv tjene penge for at få mad på bordet. Han søgte derfor arbejde i gymnasiets kantine og møder nu ind hver morgen kl. 7 for at arbejde en time i kantinen, inden undervisningen starter kl. 8 og varer til omkring kl. 16.

“Det har været ret hårdt, og undervisningen er heller ingen joke. Den er hård. I fritiden spiller jeg guitar, laver lektier og hænger ud med min nye venner i studiebyen, men jeg skal jo stadig lave mad selv og gøre rent. Jeg lever lidt som en voksen nu, men når vi kommer til Island, skal jeg bo hos mine forældre igen, og det bliver sikkert lidt specielt,” siger Markus Halfdan Haahr, der valgte NGK for at komme ud på et eventyr.

“At rejse fra sted til sted er en god uddannelse i sig selv. Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter gymnasiet, men jeg kunne godt forestille mig at sejle ud med flåden i Nordatlanten eller blive pilot i et flyselskab i et af de fire lande. Det er i hvert fald spændende at have NGK på cv’et,” siger den islandske elev.

Sproglige niveauforskelle

Tilbage i Kathinka Skrivers dansktime er der efter lidt indledende forvirring og banegårdsstemning faldet ro på. Dagens undervisning handler om den journalistiske reportage og nyhedskriterierne, og eleverne sidder i grupper og analyserer en tv-reportage fra urolighederne i Hong Kong. Der er en grød af lyd i lokalet.

“Hvad betyder lydspor,” spørger en. “Vi ser, hvad der ‘skjieeer’,” siger en anden med kraftig islandsk accent. “Reporteren taler roligt ‘compared’ til situationens alvor,” lyder analysen fra en tredje.

Lytter man efter, står det klart, at de sproglige niveauer og forskelligheder er mange i klassen med de fire nationaliteter, og set fra Kathinka Skrivers bord har det sproglige også fyldt en del.

“Specielt de islandske elever havde svært ved det danske, men de er kommet rigtig godt efter det, og de har også fået ekstra danskundervisning. Det er en lidt stille klasse, og der har nok noget med sprogudfordringerne at gøre,” siger dansklæreren.

Stærkt sammenhold essentielt

En omtumlet gymnasietid kræver både omstillingsparathed og stærkt sammenhold. I Trine Nybroes øjne er der allerede blevet knyttet tætte bånd i klassen.

“Vi har sat tre særlige vejledere til at arrangere aktiviteter uden for skoletiden, og det har været med til at få rystet dem sammen. Det er lykkedes over al forventning,” siger hun.

Sammenhold på tværs af nationaliteter er ligefrem forudsætningen for et vellykket forløb, forklarer skolens rektor.

“De er virkelig afhængige af hinanden. De danske elever er på hjemmebane nu, men senere bliver de afhængige af de andre. De ved allesammen, at de på et tidspunkt vil blive sat i en situation, som er fremmed for dem selv”, siger Kristoffer Høy Sidenius.

Publiceret 30 November 2019 07:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.