Sådan så nogle af kagerne ved sidste bagekonkurrence. Pressefoto.

Sådan så nogle af kagerne ved sidste bagekonkurrence. Pressefoto.

Gratis bus: Kom til julemarked i Ramløse

Julemarked Har du lyst til at komme i endnu mere julestemning? Så kan du lægge vejen forbi Ramløse Forsamlingshus. Her er der søndag den 1. december fra kl. 10 julemarked.

"Vi sørger for masser af julestemning, underholdning, aktiviteter, konkurrencer og hygge for både børn og voksne. Besøg de attraktive og specielle juleboder, med lokale lækkerier, kvalitetsvine, specialøl, kvalitets spiritus, summerbird chokolade, juledekorationer, adventskranse,smukke øreringe, brugskunst, kreativt håndarbejde, nisser og meget mere. Der tilbydes et stort udvalg af gaver, værtindegaver eller forkælelses gaver med alt hvad dit julehjerte begærer. I vores julecafe vil der være salg af gløgg og æbleskiver," skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Udover en masse flot julepynt til øjnene er der også lidt godt til ganen. Igen i år bliver der sålades afholdt en konkurrence om, hvem der er Ramløses bedste julebager. Det er en amatørbagekonkurrence for både børn og voksne. Dommer i konkurrencen er borgmester Anders Gerner Frost.

Som noget nyt vil man i år også kunne blive transporteret gratis til og fra Ramløse Forsamlingshus. Det sker i en shuttletransportbus fra Gribskov Turist. Der er gratis afgang fra Ramløse skole (p-plads ved skolen) og fra Helsinge station ved taxa holdepladsen.

Her kører busser fra henholdsvis kl. 10.15, 11.15, 12.15 og 13.15 - mens de kører fra Helsinge Station kl. 10, 11, 12 og 13. Bussen vil undervejs stoppe ved Gadekærvej v/ Nygade, Lidl, Bryggervej/ Vestergade og I Skærød på busstoppestedet lige efter OK-tanken.

Ønsker du at deltage i bagekonkurrencen, skal du tilmelde dig hos Henriette på: tlf 28 49 32 10 eller på mail henriette@ramloseforsamlingshus.dk.

Publiceret 29 November 2019 14:00

Julekoncert i Helsinge kirke

Jul For første gang nogensinde bliver der afholdt julekoncert i Helsinge Kirke. Det sker 7. december klokken 15.

Initiativet er kommet fra nogle af kirkens medarbejdere, og de lover, at deltagerne garanteret er i julehumør, når de går hjem efter arrangementet. Eftermiddagen er planlagt således, at der er julemusik for alle generationer. Julesalmerne er valgt af kendte borgere i Helsinge, og de fortæller inden salmerne synges, hvorfor netop denne salme er deres favorit, blandt alle julens mange smukke melodier.

Kirkens organist Henrik Carlsen spiller på kirkens orgel således, at deltagerne kan synge med på de valgte julesalmer. Ind imellem synger Purnima Ortved nogle af de sange, hun har fremført i kirken i løbet af året blandet med kendte julesange. Hun bliver akkompagneret af kirkens kordegn Leif Hauge Christensen på keyboard.

Arrangementet er gratis.