En 29-årig mand fra Gilleleje har mistet livet efter en ulykke i Græsted i sidste uge. Arkivfoto: Peter Mailand

En 29-årig mand fra Gilleleje har mistet livet efter en ulykke i Græsted i sidste uge. Arkivfoto: Peter Mailand

Ung mand død efter trafikulykke i Græsted

En 29-årig mand fra Gilleleje har mistet livet, efter at han var involveret i en trafikulykke på Ny Mårumvej i Græsted i torsdags.

Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T.

Ulykken skete torsdag eftermiddag kort før klokken 16, da to biler kørte frontalt ind i hinanden.

De to førere, den 29-årige mand fra Gilleleje og en 46-årig mand fra Haslev, blev begge bragt til hospitalet.

Den 29-årige blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, mens den 46-årige blev kørt med ambulance til Hillerød Hospital.

mw

Publiceret 08 October 2019 12:46

Kulturskole vil starte fællessang

arrangement "Har du lyst til at være med til at skabe en tradition for fællessang og fællesskab om sang og musik på Helsinge Bibliotek?" Sådan lyder invitationen fra Kulturskolen Gribskov til et startmøde på Helsinge Bibliotek onsdag 27. november kl. 17.

Alle er velkomne, uanset om man er vant til at synge, kun synger under bruseren, kan spille klaver, eller bare nyder sangen, når den synges sammen med andre. Biblioteket sørger for kaffe og kage.

I forbindelse med fællessang til Spil Dansk ugen 30. oktober med borgmester Anders Gerner, sagde flere af de fremmødte, at det gav gåsehud at synge sammen. Og det har nu inspireret til at skabe en tradition for meget mere fællessang og forhåbentlig 'gåsehudsoplevelser' på Helsinge Bibliotek.

Ambitionen er, at det første arrangement bliver at synge julen ind en gang i løbet af december.

Har man spørgsmål inden mødet, kan man kontakte afdelingsleder Susse Manthey Olsen på mail ssoer@gribskov.dk.

jesl