Efterforskningen ved ejendommen uden for Helsinge varede i dagevis. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Efterforskningen ved ejendommen uden for Helsinge varede i dagevis. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Hunde kunne ikke finde dræbte Lars' lig: Var overhældt med beton

Mand fra Helsinge skal i retten til februar næste år, hvor han er tiltalt for drab

Af
Jens Berg Thomsen

En presenning til et badebassin dækkede tilsyneladende så godt for duften af lig, at politiets hunde ikke markerede ved den ejendom, hvor en dengang 49-årig mand fra Helsinge holdt til tilbage i oktober måned 2018. Sidenhen blev manden dog alligevel varetægtsfængslet, mistænkt for drabet på sin ven, den 52-årige Lars Halvor Hermansen.

Detaljen om badebassinspresenningen står at læse i Ekstra Bladet, der har fået udleveret anklageskriftet mod manden fra Helsinge, der skal for retten i februar måned næste år. Retssagen er sat til at være ti retsdage, skriver avisen.

Det var tilbage i oktober 2018, at Lars Halvor Hermansen blev efterlyst af politiet. På det tidspunkt havde han været forsvundet i en måned. Han var sidst i kontakt med familiemedlemmer den 18. september, og politiet har tidligere oplyst, at han befandt sig enten i- eller omkring Farum. Lars Halvor Hermansens bil blev fundet efterladt den 4. oktober på en parkeringsplads, der ligger en kort køretur fra netop Farum. Efter omkring en måneds forsvinden blev Lars Halvor Hermansen efterlyst af politiet, og den 17. oktober blev den dengang 49-årige mand anholdt og varetægtsfængslet dagen efter, sigtet for drab.

Selve liget blev dog først fundet efter et tip, og nu viser anklageskriftet, hvordan liget var blevet gemt. Ifølge Ekstra Bladet var liget støbt ned i et tykt lag beton og var altså også pakket ind i presenningen. Derudover var der anlagt et bålsted oven på graven, og det var netop et tip om den nyanlagte bålplads, der fik politiet til at undersøge stedet.

Da den 49-årige mand blev anholdt og fik sit hjem ransaget i første omgang, fandt politiet også mellem fire og seks kilo amfetamin. Dengang ville politiet ikke fortælle Ugeposten, om narkotikaen havde spillet en rolle i drabssagen, men anklageskriftet fortæller, at manden fra Helsinge er tiltalt for handel med narko i en periode fra 1. januar 2018 og fremefter.

"Politiet mener, at drabet blev begået på grund af uoverensstemmelse mellem de to mænd, måske på grund af narkohandlen, måske noget andet," skriver Ekstra Bladet.

Ud over narkoen fandt politiet også det haglgevær, der formentlig er brugt til drabet. Politiet har også konfiskeret 760 gram skunk og seks varmelamper, skriver avisen. Ifølge avisen fandt politiet også amfetamin til eget forbrug i mandens hjem. Retssagen begynder den 18. februar, og der ventes dom

Publiceret 07 August 2019 07:00