Anholdt i Helsinge: Flugtbilist på narko havde stjålet tøj i bilen

Politiet anholdt mandag en 43-årig mand, som var flygtet fra at have ramt en anden bil i Hillerød og havde tøj med alarmer på i bilen

stak af En regn af sigtelser er kastet over en 43-årig mand fra Slagelse, da han mandag aften klokken 19.22 blev anholdt på Nytorv i Helsinge.

Sagen tog sin begyndelse på Kildevej, syd for Gadevang, i Hillerød Kommune klokken 19.10, hvor en borger anmeldte til politiet, at en hvid varevogn havde påkørt en anden bil på Kildevej i Hillerød, hvorefter føreren af den hvide varevogn var kørt fra stedet.

Manden, som politiet formoder er flugtbilisten, blev så standset på Nytorv 12 minutter efter, oplyser politiet. Her fik han både alkometret og narkometret til at slå ud, og manden fik derfor taget en blodprøve, som nu skal fastslå, hvor påvirket han var.

Tøj med alarmer

I varebilen fandt politiet en del tøj med alarmer på, hvilket kastede en sigtelse for hæleri af sig.

Derudover havde manden ikke noget kørekort, og han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret.

Som rosinen i pølseenden blev manden desuden sigtet for 'ulovlig omgang med hittegods', for nummerpladerne på bilen, han kørte i, stammede fra en anden bil, og nummerpladerne var meldt stjålet nogle dage forinden.

Manden er derfor nu sigtet for både færdselsuheld og flugt fra det, kørsel uden førerret, spirituskørsel, narkokørsel, hæleri og ulovlig omgang med hittegods, beretter politiet i deres døgnrapport.

Mdt

Publiceret 14 May 2019 14:00

Shamanisme på posthuset

FOREDRAG Shamanisme er fra gammel tid en mulighed for at komme i kontakt med dyr, planter, himlen og jorden, og det kommer Simon Simonsen og fortæller om på Det Gamle Posthus i Gilleleje mandag 28. oktober kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang for medlemmer af foreningen AlterNaturligVis - ellers koster det 100 kr.

Shamanisme er udbredt over det meste af jorden, og i nyere tid kan Shamanisme bruges til heling af fysiske problemer og hjælpe det enkelte menneske med psykiske ubehag. En af grundpillerne i Shamanismen er trommen. Når man trommer, opstår der en vibration som går ind og balancerer forskellige dele af kroppen og lukker andre lyde ude.

Simon Simonsen har stået i lære som Shaman hos Anette Høst, Scandinavian Center for Shamanic Studies.

nici