Gilleleje-musikeren Casper Milton har efter sin optræden på årets Skanderborg Festival fået en aftale med et bookingbureau. Foto: Jan F. Stephan
Gilleleje-musikeren Casper Milton har efter sin optræden på årets Skanderborg Festival fået en aftale med et bookingbureau. Foto: Jan F. Stephan
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Wauw: ’Casper er et rigtig godt bud på den næste store stjerne’

’Der har været et tomrum siden Rasmus Walter-bølgen’, lyder det fra stort dansk bookingbureau, der har signet Gilleleje-musiker





Han kom, så og sejrede. Gilleleje-popsmeden Casper Milton tog i begyndelsen af august til årets Skanderborg Festival med ét formål. Han skulle på LiveCamp-scenen levere en så overbevisende præstation, at han efterfølgende blev signet af et bookingbureau. Og her et par måneder senere kan Casper Milton konstatere, at den drøm er gået i opfyldelse.

“Det gik rigtig godt på SmukFest. Det var en super-fed oplevelse, og jeg fik rigtig god feedback. Mange branchefolk var bagefter over og hive fat i mig. Det var et kæmpe selvtillidsboost,” siger popmusikeren og fortæller, at han nu har skrevet under på en kontrakt med det landsdækkende bookingburea Kaika Music. De skal sørge for, at Casper Milton kommer ud og optræder på flere af landets spillesteder.

Herunder kan du se, hvordan det gik, da Casper Milton optrådte på årets Smukfest.


Tomrum siden Walter

Og fra Kaika Music har man store store forhåbninger til, det nyeste skud på Milton-stammen kan blive det næste store danske navn.

“Der har været et tomrum siden Rasmus Walter-bølgen. Der mangler nogen til at følge op på det. Her synes vi, at Casper er et rigtig godt bud på den næste store stjerne,” siger Casper Weinreich fra Kaika Music.

På Skandeborg Festival spillede Casper Milton på talent-scenen, hvor der blev konkurreret om at åbne den store Bøgescene. Men ifølge Casper Weinreich havde de allerede inden besluttet sig for at hive Casper Milton ind.

“Vi havde faktisk besluttet os inden. Så det vi så var bare en bekræftning af, at vi har truffet det rigtige valg,” siger han og fortsætter:

“Casper er en enorm god sangskriver og performer. Han kan både spille som solist, og han er god med et band i ryggen. Vi mener, han er en moderne singer-songwriter, der især er en god historiefortæller. Hans musik passer typisk til hele lejrbålsstemningen. Men så kombinerer han det også med en mere moderne og elektronisk lyd. Lidt i stil med Mads Langer. Og den type mangler det danske musikmarked i øjeblikket.”


Kan standse pigehjerter

“Så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at Casper har masser af karisma og et glimt i øjet. Det kan standse nogle tennagehjerter. Og det skal han meget gerne gøre.”

“Jeg hørte faktisk Caspers KBH-sang allerede for to år siden og ville tage kontakt til ham. Men det kom jeg væk fra. For nylig gjorde Henrik fra Bakkeselskabet (arrangør af Bakkefesten i Gilleleje, red.) mig så opmærksom på Casper igen. Jeg tjekkede ham ud og kunne med det samme kende sangen - og vi bliver altså kontaktet af en mio. mennesker, der vil have os til at høre deres musik. Hvis jeg efter to år kan genkende hans sang, så kan musikken altså noget,” siger Casper Weinreich og bryder ud i et grin.'

For Casper Milton selv har hans optræden på Skanderborg Festival givet en kæmpe tro på fremtiden.


Stort skridt på vejen

“Det var helt sikkert det største udstillingsvindue, jeg har spiller på. Kaika Music var rigtig glade, men der var også mange, der kom over og sagde, at de håbede, jeg ville komme og spille på deres festival.”

“Men jeg synes hele tiden, jeg tager små skridt mod det store gennembrud, hvad det så end er. Kaika Music kan helt sikkert få mig mere ud over rampen, så med dem i ryggen, har jeg i hvert fald taget et stort skridt i den rigtige retning,” slutter Casper Milton.


Publiceret: 03. Oktober 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere