Kommunalvalg 2017
Morten Ulrik Jørgensen, Nytgribskov, har ikke fået sit svar med i KL’s rapport om Kim Valentins inhabilitet. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Morten Ulrik Jørgensen, Nytgribskov, har ikke fået sit svar med i KL’s rapport om Kim Valentins inhabilitet. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vidneudsagn ikke med i KL-rapport: “Jeg undrer mig”

Morten Ulrik Jørgensens forklaring om borgmesterens inhabiliet er ikke med i KL’s rapport



“Jeg undrer mig.”

Sådan siger byrådsmedlem Morten Ulrik Jørgensen (NG) efter KL-rapporten om borgmester Kim Valentins inhabilitetssag er færdig. Morten Ulrik Jørgensens forklaring i sagen er slet ikke med i rapporten - heller ikke selvom, han har været i kontakt med KL. Det forklarer han til Ugeposten.

Morten Ulrik Jørgensen var som daværende formand for plan- og miljøudvalget med på et møde med borgmester Kim Valentin (V), en embedsmand fra Gribskov Kommune og ejendomsinvestoren Umberto Orsini Petersen.

Notatet er fra den 29. september, og her er der ikke noget udsagn fra Morten Ulrik Jørgensen at læse.

“KL-konsulenterne har telefonisk kontaktet daværende formand for plan- og miljøudvalget Morten Ulrik Jørgensen med henblik på, at han kunne oplyse, hvad han erindrer fra mødet. Morten Ulrik Jørgensen tilkendegav at ville vende tilbage til KL-konsulenterne. Det er ikke sket,” står der i notatetet.

Men KL har talt med Morten Ulrik Jørgensen. Det viser en opsummering af samtalen, som KL's juridiske chef har sendt til Morten Ulrik Jørgensen, og som Ugeposten har læst. Mailen er sendt tre dage inden, notatet er udkommet.

I Morten Ulrik Jørgensens forklaring, der altså ikke er kommet med i det endelige notat, kan man læse, at borgmester Kim Valentin var mødeleder. Humberto Petersen gennemgik sine tanker omkring de to ejendomme, det gamle rådhus og “Pyramiden”.

“Der var tale om et meget præcis gennemgang af tanker og visioner for området,” er Morten Ulrik Jørgensen citeret for sige i mailen.

“Jeg undrer mig, for den juridiske chef kontaktede mig gentagne gange. Det virkede meget vigtigt for dem at komme til at tale med mig, og jeg mener, at jeg har svaret fyldestgørende,” siger Morten Ulrik Jørgensen til Ugeposten.

Han får sendt sine svar på mail, men han regnede ikke med at skulle vende tilbage. “Som aftalt hermed det jeg noterede under vores samtale. Du er velkommen til at ændre eller tilføje noget. Som aftalt vil jeg meget gerne have dine evt . bemærkninger senest i morgen onsdag,” skriver chefen til Morten Ulrik Jørgensen.

“Jeg regner med, at sagen er afsluttet. Hun gav ikke udtryk for, at det var til korrektur, og det tager jeg som udtryk for, at tingene er, som de skal være,” siger Morten Ulrik Jørgensen.


“Kommer til at tjene penge”

En anden del af Morten Ulrik Jørgensens forklaring, der heller ikke er kommet med i KL-notatet, handler om Kim Valentin. Som man kan læse andetsteds i Ugeposten, siger Morten Ulrik Jørgensen, at Kim Valentin sidst på foråret eller tidlig sommer sagde, at han “kommer til at tjene penge” på salget af de to ejendomme.

KL skriver: “MUJ (Morten Ulrik Jørgensen, red.) oplyste, at han på mødet ikke var vidende om relationen mellem borgmesteren og investor. Sidst på foråret/sommeren 2016 sagde borgmesteren til MUJ, at han ville erklære sig inhabil i kommunens sag om salg, da “jeg kommer til at tjene penge” på det.

Ugeposten har været i kontakt med KL's juridiske chef, der ikke ønsker at forklare, hvorfor Morten Ulrik Jørgensens forklaring er udeladt fra KL-notatet. Igennem KL's presseafdeling lyder svaret, at man ikke ønsker at udtale sig og henviser til Gribskov Kommune.


Publiceret: 02. Oktober 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere